Fundamentet for en vellykket involveringsproces etableres i processen forud for selve møderne mellem de involverede og de involverende – uanset om det er en workshop, et brugerpanel eller et længerevarende forløb.

Vi ser dog, at omfanget af opgaverne i forberedelsesfasen ofte undervurderes.

En god forberedelse handler bl.a. om at invitere på den rigtige måde og ad den rigtige kanal (se næste punkt). At indlede en dialog med dem, man vil involvere, der giver tillid og lyst til at være med; have en undersøgende tilgang til, om der er utryghed eller støttebehov, der skal tages hånd om for at den pågældende kan deltage og gøre sin indflydelse gældende. Og at huske på, at mennesker, der ikke er vant til at blive hørt, kan have brug for faciliteret forberedelsestid, hvor de klædes på til at tage del i processen.

Nå ind dem, du gerne vil henvende dig til, dér hvor de er. Nogle kan måske motiveres via sociale medier eller andre platforme, for andre vil det kræve, at man møder op dér, hvor de befinder sig, eller via “gatekeepers”. Altså ressourcepersoner omkring dem, hvis stemme man ønsker at bringe til bor- det – fx en lærer, pædagog eller socialrådgiver.

Hvis opgaven ikke ligger øverst på gatekeeperens prioriteringsliste, kan det kræve støtte og påmindelser om at række ud.

Gatekeeperen kan også have barrierer som frygt for, at borgerne er for udfordrede eller ikke har kompetencerne. Bekymringer, man må tage alvorligt og forholde sig nysgerrigt til, men vores erfaring er, at en god involveringsproces kan bidrage positivt til menneskers udvikling.

Der vil altid være et ulige magtforhold i en involveringsproces. Især, når dem, der inviteres, er i en udsat eller marginaliseret position.

At skabe et mere lige rum i involveringen kræver derfor vedvarende refleksion og aktivt arbejde. Hjælp til med at forskyde magten ved fx at positionere de involverede som eksperter – italesæt fra start, at de er inviteret, fordi de har en vigtig, erfaringsbaseret viden.

Magtforskydning er også, når fokus flyttes fra de involveredes personlige problemer til den samfundsproblematik, involveringen kredser om, og invitationen inkluderer at være med til at definere problematikken og formulere de relevante spørgsmål.

En god idé er også at undgå systemsprog, mødes på neutral grund og at give de involverede mulighed for at definere sig ved et andet og mere åbent narrativ, end de er vant til i systemet.

Ikke alle ønsker, kan eller orker at involvere sig på samme måde. Nogle foretrækker formaliserede indflydelseskanaler, andre at blive spurgt i mere uformelle sammenhænge.

Nogle kan koncentrere sig lang tid ad gangen, andre har brug for mange pauser. Nogles livsomstændigheder fordrer en tidsmæssigt afgrænset involvering, andre kan og vil involvere sig over tid. Involvering af mange for- skellige perspektiver hjælpes af, at det er muligt at involvere sig på forskellige måder og grader afhængig af livssituation, kompetencer og motivation.

Hvis processen løber over længere tid, er det godt at gøre det nemt at træde ud af processen eller skrue ned for intensiteten, hvis der opstår behov. Og nemt at træde ind igen, når man så er trådt ud. Her er det hjælpsomt med løbende opfølgning på vedkommende og håndholdt støtte, når motivationen opstår igen.

Når involvering finder sted i organisationer eller systemer med fastlåste strukturer og rammer, kan rummet for indflydelse blive for snævert, ikke mindst i en velfærdspolitisk kontekst, hvor ‘systemtænkning’ kan reducere borgernes handlekraft og indflydelsesrum.

Vi oplever, at der nogle steder kan være en organisatorisk forankret modvilje mod at gøre indflydelsesrummet for stort grundet oplevet risiko for at få del i viden og perspektiver, der kalder på radikal gentænkning af det, man plejer at gøre.

Uanset kontekst er det afgørende at gøre op med sig selv, om de organisatoriske rammer betinger, at borgerne reelt kan komme til orde og deres bidrag blive brugt.

Det forudsætter bl.a. en bred organisatorisk opbakning til involveringens formål, nysgerrighed over for de involveredes perspektiver og vilje og mod til at handle på dem – særlig fra ledelsens side. Og at der skabes indflydelsesrum, som borgerne har evner og motivation for at træde ind i, og der evt. lægges en plan for, hvordan borgernes bidrag skal få plads i organisationens virke fremadrettet.

Involvering af mennesker i udsatte positioner vil ofte finde sted i samarbejde med de instanser, de er en del af, som er sat i verden for at hjælpe borgerne.

Trods gode intentioner kan dette spænde ben for faktisk at lytte til og tage borgernes synspunkter, erfaringer og holdninger som et ligeværdigt input i det videre arbejde.

Skal de involverede have en reel indflydelse, må medarbejdere og organisationer forstå det radikale skift i deres rolle, som er nødvendigt, hvis involvering skal føre til indflydelse i praksis. Her er tillid vigtigt – til at mennesker i en sårbar livssituation bedst ved, hvordan situationen opleves, og hvad der skal til for at komme ud af den.

Mod til at give dem plads til at definere deres drømme og ønsker er vigtigt, og støtte til at de kan formulere og realisere en plan om at opnå det, de drømmer om.

Hvordan eller i hvilken grad skal de involveredes input bruges, og hvad er deres rolle i den næste del af processen? Uden en plan eller prioritering af de nødvendige ressourcer indskrænkes indflydelsesrummet, og forandringerne udebliver.

Det er vigtigt at overveje og være transparent om, hvor langt man inviterer de involverede med i processen, og hvilket liv deres bidrag får bagefter. Hvem modtager bidraget, og hvad skal det bruges til? Sådan gøres processen meningsfuld, og motivationen styrkes for de involverede.

Vores erfaring er, at projekter, der vil skabe bedre livsbetingelser for mennesker i udsatte positioner, vinder ved at have dem, det handler om, med i så stor en del af processen som muligt. Kan man lade de involverede være med til at overbringe resultat af involveringsprocessen, vil det bidrage til, at modtagerne tager det seriøst, og at deltagerne får rundet deres involveringsproces af på en god måde

Denne guide indgår i SUS’ årsmagasin 2024, hvor du kan læse om, hvordan vi arbejder med involvering af erfaringsbaseret viden.

Du kan hente og læse magasinet i sin helhed på linket herunder.