Mennesker i udsatte positioner skal sidde med om bordet og have en stemme dér, hvor beslutningerne træffes og implementeres.
SUS har gennem mere end 30 år været med til at skubbe på denne udvikling og arbejder i dag metodisk med, hvordan mennesker med levede erfaringer kan indgå som ligeværdige samarbejdspartnere og forandringsagenter i den grundlæggende udvikling af velfærdssamfundets rammer og strukturer.
I vores nye årsmagasin 2024 sætter vi derfor både det skarpe og lange lys på involvering. Vi har samlet en buket af artikler, overvejelser, inspiration og virksomme greb og ingredienser, som kan inspirere andre til arbejdet med involvering af erfaringsbaseret viden.