Publikationer

  • Udgivelse

Skærmkaffe: Erfarings- og læringsopsamling

Hvordan kan man bruge teknologi til at bryde ensomhed eller skabe nye fællesskaber – blandt ældre? Det undersøgte et projekt og samarbejde mellem Menighedsplejen i Danmark og SUS – Socialt Udviklingscenter med økonomisk støtte fra VELUX Fonden. Denne publikation formidler de vigtigste erfaringer og læringspointer i projektet.

Forfattere Simon Hjortnæs Haugegaard og Sussi Mack

Udgivelsesår 2024

Antal sider 25

Det står efterhånden udenfor enhver tvivl, at det digitale vil blive en del af svaret på de udfordringer, velfærdsstaten kigger ind i. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og der findes allerede mange eksempler på velintegrerede digitale løsninger – også indenfor velfærdssamfundet.

Så hvordan kan man bruge teknologi til at bryde ensomhed eller skabe nye fællesskaber – blandt ældre? Det undersøgte et projekt og samarbejde mellem Menighedsplejen i Danmark og SUS – Socialt Udviklingscenter med økonomisk støtte fra VELUX Fonden.

Denne publikation formidler de vigtigste erfaringer og læringspointer i projektet – til inspiration for enhver, der kunne forestille sig at tage del i det videre arbejde med at bruge det digitale som redskab i det sociale arbejde på ældreområdet, men også mere generelt.