En vej til alle
Partnerskab for og med unge vil inspirere Reformkommissionen til nye løsninger, der skaber ”En Vej til Alle”.
47.000 unge står uden for job og uddannelse. Og sådan har det været i årtier på trods af adskillige reformer. Det er ikke de unges problem – det er et samfundsproblem, som kun kan løses sammen med unge og på tværs af det offentlige, civilsamfund og erhvervsliv.
Det er baggrunden partnerskab ”En Vej til Alle”, som SUS er medstifter af.
Partnerskabet for og med unge skal med unges erfaringer og viden som omdrejningspunkt bane nye og oversete veje til uddannelse, job og fællesskaber.
En vej til alle vil derfor inspirere Reformkommissionen til nye løsninger.
Unge er den vigtigste ressource
Årtiers reformer på området har bygget på antagelser om, hvad der skal til for at få unge i job og uddannelse. Men det har ikke virket.
Tusindvis af unge får aldrig forløst deres potentiale, men kobles langsomt, men sikkert af samfundet. Og det har enorme konsekvenser – både for den enkelte ung og for vores samfund.
Unge er den vigtigste ressource til at vise vejen til nye løsninger, der holder på den lange bane. Derfor de unge selv have er langt stærkere stemme, mener partnerskabet.
SUS har bl.a. afholdt to fortællecamps for unge i forbindelse med etableringen af partnerskabet.
Systemet skal tilpasses nutidens unge
Første skridt i partnerskabet er et indspil til Reformkommissionen med innovative løsninger, der kan skabe nye veje for de godt 47.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse.
I partnerskabets optik er problemet så komplekst, at det ikke kan løses af det offentlige system alene. Der er brug for andre løsninger. Og der er brug for, at systemerne omkring de unge gør tingene på nye måder, hvis vi skal skabe de ønskede forandringer. Det gælder ikke bare stat, kommuner og regioner – men også erhvervsliv og indsatser i civilsamfundet.
Derfor undersøger partnerskabet i samarbejde med unge og fagfolk fra en lang række indsatser også, hvilke virkningsfulde greb henholdsvis den offentlige sektor, civilsamfund og erhvervsliv gør brug af: Hvornår lykkes det at favne unges behov og sætte strøm til deres potentiale? Og hvornår er samarbejde på tværs frugtbart?