Publikationer

  • Udgivelse

Unges veje ud af ensomhed – evaluering af Ventilen Danmarks projekt ‘Netværk – Sådan!’

Evaluering af projekt Netværk – Sådan!, som er gennemført af Ventilen Danmark. Projektet har fundet sted i perioden medio 2010 til primo 2013, og evalueringen er udarbejdet ultimo 2012 og primo 2013.

Forfattere Bodil Pugholm Andersen og Maria Østergaard Hansen

Udgivelsesår 2013

Antal sider 138

Denne rapport indeholder en evaluering af projekt Netværk – Sådan!, som er gennemført af Ventilen Danmark. Projektet har fundet sted i perioden medio 2010 til primo 2013, og evalueringen er udarbejdet ultimo 2012 og primo 2013.

Projektet har haft til formål at forbedre forholdene for indadreagerende unge i alderen 13-20 år, der oplever ensomhed og social eksklusion – eller er i risiko for det. Det har været målet, at disse unge som konsekvens af projektet skulle opleve en positiv forandring i hverdagen: At få mere selvtillid og selvværd samt bedre muligheder for at opbygge et netværk af sociale relationer.

Projektet har søgt at skabe dialog og samarbejde mellem skoler, kommunale forvaltninger og fritids- og foreningslivet og sætte fokus på tværfagligheden som grundlag. Målet med dette har været, at aktørerne skulle få et større kendskab til hinandens formål, arbejdsområder og -processer – og ikke mindst viden om og redskaber til at støtte de unge i deres udfordringer.

Evalueringen er tilrettelagt således, at den indeholder såvel kvalitative som kvantitative elementer. Formålet med evalueringen er at opsamle centrale erfaringer og konklusioner fra projektet overordnet, pilotprojekterne samt at formidle den viden, der er indsamlet undervejs i projektets forløb.

Evalueringen har følgende fire fokuspunkter:

  • En intern procesevaluering, der vurderer den interne organisering af projektet og de valgte samarbejdsformer
  • En evaluering af projekts udviklingsaktiviteter
  • En evaluering af relevansen og tilfredsheden med de pilotprojektaktiviteter, der er gennemført i projektet
  • En evaluering af relevansen og tilfredsheden med de formidlingsaktiviteter, der er gennemført i projektet