Vi sidder i et klasselokale med 10 elever fra 8. klasse. De er udvalgt og inviteret til at fortælle om deres familie og hverdagsliv. Det særlige ved disse børn er, at de kommer fra familier ramt af økonomisk fattigdom i en mellemstor dansk provinsby – og vi er nysgerrige på at høre, hvordan det påvirker en barndom.

»Tegn jeres våbenskjold,« beder vi de lidt desorien­terede elever om: Våbenskjoldet præsenterer deres familie, deres fritidsinteresser, deres fremtidsdrøm og andre vigtige spørgsmål.

Eleverne tegner, maler og udfylder våbenskjoldet og præsenterer det for os og for hinanden – så er snakken i gang.

Vi kommer gennem mange væsentlige områder: Sommerferie, ‘hvad vil jeg bruge 1.000 kr. på’, ønsket om et fritids­ job, opmærksomheden på ubetalte regninger sidst på måneden og en klokkeklar loyalitet til familien. Vi har også en tegner – en grafisk facilitator – med i lo­kalet. Hun lytter og tegner skitser, som bagefter skal blive til visuelle fortællinger, der formidler børnenes erfaringer.

Samme aften mødes vi med tre forældre. De er ikke forældre til nogen af eleverne, som vi mødte tidli­gere. Men de er forældre fra samme boligområde og med børn på samme skole. De har sagt ja til at fortælle om deres hverdagsliv med et stramt øko­nomisk budget og børn, som helst ikke skal mangle noget.

Undervejs spørger vi, om de oplever sig øko­nomisk fattige? »Ja…,« erklærer de samstemmigt.

»Det er vi alle sammen, der bor her. På en måde bliver det lidt lettere, når det er os alle sammen!«.

Forældrene er også enige om, at det sværeste er, når deres børn ikke kan få det samme som andre børn – og når deres børn bekymrer sig om økono­mien. Vi har stadig vores tegner med i lokalet, og hun omsætter forældrenes fortællinger til konkrete billeder.

En måned senere mødes vi med 30 lærere, pæda­goger, rådgiver og sundhedsplejersker, som skal give deres væsentlige perspektiver og erfaringer på, hvilke forandringer og indsatser der brug for, for i højere grad at støtte børn fra økonomisk vanskeligt stillede familier frem mod uddannelse og arbejde.

Vi deler os i to grupper og fordeler os i hver sin ende af lokalet, hvor der er ophængt 12 store plakater udarbejdet af den tegner, som har været med i den indledende research.

Plakaterne viser fortællinger og situationer fra børnenes og familiernes hverdag. Vi tager udgangspunkt i fortællingerne og formid­ler børn og forældres historier, deres drømme og deres bekymringer – socialarbejderne kobler sig på, nikker, kommenterer og supplerer med deres blik.

»Jeg er ikke overrasket over det, vi hører, men det er meget anderledes, at vi får børnenes fortællinger direkte«, fortæller en klubpædagog bagefter.

Plakaterne med fortællingerne blev anvendt flere gange i indledende runder med både professionelle og civilsamfundsaktører.

Hver gang tager vi ud­gangspunkt i fortællingerne. Resultatet er, at stem­merne og perspektiverne fra mennesker med levede erfaringer hele tiden er til stede i lokalet og danner udgangspunkt for dialogen om, hvad de hensigts­mæssige veje er fremad

Praksiseksemplet indgår i SUS’ årsmagasin 2024, hvor du kan læse om, hvordan vi arbejder med involvering af erfaringsbaseret viden.

Du kan hente og læse magasinet i sin helhed på linket herunder.