En større ombygning på Kildevældsskolen i København var tæt på at vælte læsset i skolens specialafdeling. Her går børn fra 0. til 10.klasse med forskellige indlæringsproblematikker i skole, og med markant mindre plads at udfolde sig på blev det pludselig svært at få skabt gode dage for dem.

”Vi havde mange konflikter i frikvartererne, som kunne være både verbale og fysiske. Det betød, at vi brugte rigtig meget tid på konfliktløsning i timerne. Børnene kunne ikke bare lægge de ting, der var sket i frikvarteret, bag sig, når de gik til time. Det blev i længden enormt belastende for de voksne hele tiden at skulle mægle, og jeg oplevede nok også, at der var mindre overskud end normalt til at hjælpe kollegaen, fordi man havde rigeligt at se til i sin egen butik,” siger Nina Bose, der er leder af specialklasseafdelingen på Kildevældsskolen.

Situationen i specialafdelingen resulterede også i markant flere stress-sygemeldinger og en trivselsrapport, der gav anledning til bekymring. Derfor var det en enorm lettelse, da det lykkedes Kildevældsskolen at finde et sted, hvor specialafdelingen kunne genhuses midlertidigt.

Arbejdspladslaboratoriet gav os et skub

Selvom genhusningen hurtigt satte et positivt aftryk og gav en roligere hverdag for både børn og voksne, ønskede Nina Bose og hendes ledelsesteam ikke at stoppe ved det. De havde ambitioner om, at skolen skulle blive endnu dygtigere til at undgå konflikter og voldsepisoder fremover. De igangsatte derfor forskellige initiativer, hvoraf et af dem var deltagelsen i det arbejdspladslaboratorium, som Vold som Udtryksform står bag.

Arbejdspladslaboratoriet er et udviklingsforløb, der løber hen over et år og er sat i verden for, at folkeskoler og specialskoler kan få hjælp og inspiration til at forebygge konflikter og vold på deres skole og derigennem skabe mere trivsel for både lærere og elever. Nina Bose er glad for, at Kildevældsskolen valgte at tilmelde sig arbejdspladslaboratoriet, hvor de netop har afsluttet deres forløb.

”Selvom det hjalp rigtig meget på arbejdsmiljøet, at vi blev genhuset, har det været godt at deltage i arbejdspladslaboratoriet. Nogle gange kan det give god mening at arbejde med udvikling i fredstid. Forløbet har givet os nogle nye redskaber samt et skub, så vi nu er kommet i gang med dels at arbejde endnu mere med konflikthåndtering, dels med at registrere voldsepisoder og konflikter mere systematisk. Det styrker os i det pædagogiske arbejde, så vi bedre kan forebygge og håndtere,” siger Nina Bose.

I Nina Boses optik har det været en fordel, at Kildevældsskolen har deltaget i arbejdspladslaboratoriet sammen med andre skoler. Det har givet ny inspiration, og undervejs har alle deltagere haft en fælles referenceramme.

”Det har givet virkelig god mening, at vi alle kom fra skoleverdenen. Det var mange af de samme udfordringer, vi stod med, og vi talte samme sprog. Det havde ikke været muligt, hvis vi var kommet fra forskellige sektorer, tror jeg,” siger Nina Bose.

TR skal også være med

 Arbejdspladslaboratoriet har ikke blot været målrettet skoleledere, men i lige så høj grad skolernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Martin Thomas Johnsen, der har deltaget i forløbet som tillidsrepræsentant for Kildevældsskolen, er glad for, at han har kunnet repræsentere lærernes og pædagogernes perspektiv.

Han fremhæver oplæggene fra de eksterne foredragsholdere som noget af det, der har givet størst inspiration, men mener tillige, at særligt én ting har gjort en konkret forskel for hans arbejdsplads.

”Det allerbedste ved at deltage i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium var, at vi fik tid til at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi vil registrere konflikter og voldsepisoder fremover. Vi er blevet helt klar på, at fundamentet for at handle bedst både i situationerne og bagefter er data – altså de registreringer, som vi gør. Når jeg mødes med ledelsen og gennemgår de rapporter, der måtte være kommet ovenpå nogle hændelser, så har vi nu en skabelon, der viser os, hvordan vi skal sætte ind,” siger Martin Thomas Johnsen.

Som tillidsrepræsentant tror han på, at det gør lærere og pædagoger mere trygge, at der nu ligger både data og strategier at læne sig op ad, når der opstår konflikter med og blandt eleverne. Det vil også være en hjælp, når Kildevældsskolens specialafdeling om et år skal tilbage til en nyrenoveret skole.

”Vi har ikke haft mange voldlige episoder i de nye bygninger. Men jeg kan godt frygte, at der kan komme nogle, når vi skal tilbage til skolen om et år. Der vil være flere børn, mere larm og mindre plads, og det kan de børn, vi har i specialafdelingen, godt reagere på. Så er det rigtig rart, at vi nu er klædt på med nogle gode strategier til at takle det,” siger han.

Kildevældsskolen har rykket sig

Det er Birgitte Bækgaard Brasch, der er projektleder og chefkonsulent i SUS/Vold som Udtryksform, der står bag arbejdslaboratoriet. Hun finder det positivt, at Kildevældsskolen har valgt også at lade deres tillidsrepræsentant deltage i forløbet.

”Det er ret vigtigt, at der er nogen med fra skolerne, som repræsenterer medarbejderne. De ser ofte tingene fra en anden vinkel og kan bære inspirationen med hjem til deres kolleger. Det betyder dog ikke, at man kan udelade skolelederen – det er nødvendigt, at der sidder nogen med, som har beslutningskompetence,” siger hun.

Fordi Kildevældsskolen har arbejdet med flere forskellige indsatser på samme tid – deriblandt et konflikthåndteringsforløb, som Københavns Kommune har udrullet – er Birgitte Bækgaard Brasch klar over, at det kan være svært at slå fast hvilken viden og inspiration, der kommer fra lige præcis arbejdspladslaboratoriet. Men hun hæfter sig ligesom Nina Bose og Martin Thomas Johnsen ved, at Kildevældsskolen især har haft succes med at få skabt et nyt registreringssystem.

”Førhen har Kildevældsskolen ikke registreret så præcist, som de gør nu. Ved nu at registrere hændelser, som har været belastende for personalet, mere præcist, har de meget bedre forudsætninger for at arbejde med løsninger. Når lederen og arbejdsmiljørepræsentanten sidder og snakker, er det vigtigt at kunne se mønstrene. Er det altid efter klokken 14.00, når eleverne er trætte, at konflikterne opstår? Er det især vikarerne, der ender med at stå i konflikter? Er det det unge personale, det går ud over? De svar bliver lettere at finde nu,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.