Når Pernille, Christina, Jane, Saima og Trine går på arbejde i Aarhus Kommune, foregår det langt fra som i andre kommuner – eller som det gjorde for blot fire år siden.

De sidder fysisk i lokaler i det udsatte boligområde Gellerup, hvor de børn og voksne, de arbejder med, bare kan kigge forbi, når de har lyst.

De holder møder med familierne i Gellerup, hvor familierne vil – det kan fx være i motionscentret, hos tandlægen eller hos en moster.

De tilrettelægger deres arbejde efter, hvad familierne siger, de har brug for og drømmer om.

Og de arbejder tværfagligt i et fasttømret team, hvor man er fælles om opgaverne og familierne – og hvor man arbejder i forskellige makkerpar med kollegaer, der har andre fagligheder, end den man selv har.

Sådan er det, fordi de er en del af det tværfaglige team, der er etableret i den innovative familie- og beskæftigelsesindsats Opgang til Opgang i Gellerup i Aarhus Kommune.

Her er Pernille Randrup-Thomsen, afdelingsleder, Christina Jerne Lennon, børn- og ungerådgiver, Jane K. Jensen, familierådgiver, Saima Mushtaq, jobkonsulent, og Trine Krogh, sundhedskonsulent med til at nytænke kommunens beskæftigelses- og familieindsats i det udsatte boligområde – med stor succes.

Opgang til Opgang begyndte i 2019 som et eksperiment, hvor begreber som Relationel velfærd og Job First står i centrum. Ambitionen var at hjælpe de mest sårbare voksne i boligområdet i beskæftigelse og samtidig skabe trivsel og markante sociale og sundhedsmæssige forandringer i familiernes liv.

For når man ikke har været i beskæftigelse længe, kan det være svært at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet efter mange år på kontanthjælp. I Opgang til Opgang har forældrene gennemsnitligt været ledige i 9 år.

Har man ovenikøbet også dårligt fysisk og mentalt helbred, økonomiske udfordringer eller børn, der mistrives og er fraværende i skolen, bliver det kun endnu sværere at finde vejen tilbage til et job. For mistrivsel, familiemæssige udfordringer og dårligt helbred svækker overskuddet til at overskue og handle på ens situation.

I Opgang til Opgang valgte man derfor at begynde et helt andet sted end den traditionelle kommunale beskæftigelsesindsats typisk gør: Ved at lade familierne taget roret.

For hvad ville der ske, hvis ’systemet’ besluttede sig for at tænke nyt og lytte mere til, hvad familierne selv ønsker hjælp til for at komme videre? Og hvis kommunen så stille­de et hold af dygtige fagprofessionelle med vidt forskellige erfaringer og kompetencer til rådighed for at følge familiernes forslag, drømme og planer?

Skulle den ambition indfries, krævede det, at indholdet i de indsatser, familierne i Gellerup modtog, skulle tænkes om. Men også at hele organiseringen af indsatserne skulle nytænkes.

Kommunens ledelse gik sammen om at etablere et historisk tværfagligt indsatsteam på 10 fuldtidsmedarbejdere og 1 afdelingsleder fra hele 5 forskellige forvaltninger.

Teamet har bestået af 2 familierådgivere og 1 socialrådgiver på voksenområdet, 2 job­/ uddannelseskonsulenter og 1 virksomhedskon­sulent, 1 sundhedskonsulent, 1 fritidskonsulent samt 1 pædagog og 1 skolelærer.

Altså en bred vifte af faglige kompetencer, der tilsammen har udgjort et stærkt hold med indsigt i og erfaringer med alt fra ledighed til sundhed – på både børne- og voksenområdet.

Tanken var, at uanset udfordring kunne den enkelte familie regne med kompetencer og hjælp, for teamet var sammen om opgaven.

De 10 medarbejdere har i fællesskab haft myn­dighed på samtlige forvaltningsområder i kommunen. På den måde har de i vid udstrækning kunnet hjælpe familierne med alt det, de har haft brug for støtte til.

Samtidig er familiernes adgang til kommunen blevet gjort let og enkel. Frem for at skulle møde op i kommunen på det ene eller andet kontor i den ene eller anden forvaltning og huske at bestille tid, er kommunen bogstavelig talt flyttet ind i Gellerup. Det tværfaglige team har lokaler, hvor man bare kan kigge ind og tale med nogen, når man går forbi. Eller man har kunnet få besøg af ens kontaktpersoner – alle familier har haft 2 faste – hvor man ville.

For familierne i Gellerup har Opgang til Opgang været et særdeles positivt bekendtskab med mærkbare resultater, viser evalueringen af projektet.

Og for medarbejderne? De er mindst lige så glade.

”Fordi vi arbejder med relationel velfærd, er vi lykkes med at få skabt en tillidsfuld relation, og det gør vi ved ikke nødvendigvis at tage en ekspertrolle over for dem, men vi møder dem mere menneske til menneske,” siger Christina Jerne Lennon, børn- og ungerådgiver.

”Vi er lykkes med at flytte tyngden fra de administrative opgaver og over på det socialfaglige arbejde. Og det giver jo i høj grad mening for familierne. Men det giver også, oplever vi, en større arbejdsglæde blandt medarbejderne,” siger Christina Jerne Lennon, børne- og ungerådgiver.

”Jeg tænker også, at en af grundene til at vi kan lykkes med den her tilgang er, at vi ledelsesmæssigt er sat fri til at gøre det, som giver mening ind i den enkelte familie.”

”Ja, vi forsøger virkelig at kigge individuelt på hver enkelt familie: Hvad er der brug for? Og forsøger også at lade være med at proppe folk ind i kasser, men at få kasserne til at passe til dem,” siger Jane K. Jensen, familierådgiver.

Det at omsætte sin faglighed fra tid brugt på paragraffer, dokumentation og administration på kontoret til flere ”mennesketimer”, hvor man er sammen med borgerne, det handler om, tager udgangspunkt i deres behov, når man arbejder – frem for lov- eller proceskrav – og kan handle selvstændigt, hurtigt og effektivt, så mennesker i udsatte positioner bliver hjulpet, er kerneudløsere af arbejdsglæde og faglig tilfredshed hos de fagprofessionelle i kommunerne, viser fx evalueringen af frikommuneforsøg i 2020 fra VIVE.

Derfor er Opgang til Opgang ikke blot et eksperiment, der viser vejen frem for mere effektive og helhedsorienterede kommunale beskæftigelsesindsatser for de mest sårbare familier i udsatte boligområder. Det er også et bud på en opskrift på, hvordan danske kommuner i en fremtid, der er præget af ressourceknaphed og mangel på velfærdsprofessionelle, kan rekruttere og fastholde socialrådgivere, lærere, pædagoger, SOSU-medarbejdere og andre til de vigtige kommunale job, mener Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS, der har designet, fulgt og evalueret Opgang til Opgang sammen med Aarhus Universitet.

”Der er ingen tvivl om, at denne organisering giver helt andre muligheder for at udøve det socialfaglige arbejde, som mange frontmedarbejdere på feltet er drevet af og har uddannet sig til. Og når beslutningskompetencen ovenikøbet følger med, så giver det for alvor mening, at man både kan opbygge forståelse for familiens situation og finde frem til de væsentligste behov og ønsker, men også træffe de beslutninger, der sikrer den rette hjælp og støtte, i den rigtige rækkefølge, når der er brug for det.”

For at komme i mål med ambitionerne i Opgang til Opgang har medarbejderne i teamet skullet arbejde med deres eget faglige og professionelle mindset.

”Vi har bevæget os fra at være specialister på et område til at være generalister, og at man bevæger sig på nogle andres faglighed end det, man egentlig selv kommer fra,” som Saima Mushtaq, jobkonsulent, beskriver det.

En ny fælles faglig kultur er skabt i teamet – og den har krævet, at medarbejderne er nysgerrige på andres perspektiver og andres faglige univers for at kunne lykkes. Fordi man er afhængig af hinanden og hinandens faglighed. Måske er jobkonsulent Saima Mushtaq kontaktperson for en familie, der har sundhedsmæssige udfordringer. Så er hun afhængig af at få sundhedskonsulent Trine Kroghs input for at hjælpe familien. Eller måske er det familiens børn i skolen eller dagtilbuddet, der påvirker, om familien har overskud til at nå til at begynde at søge job. Så kan pædagogen eller skolelæreren i teamet give vigtige råd for at komme i den rigtige retning.

Fagligheden hos de kommunale medarbejdere i projektet har forandret sig i de fire år. Teamet arbejder ud fra en ny fælles faglighed, som på mange måder markerer et væsentligt skifte fra en forudgående højspecialiseret kommunal praksis – og henimod en mere bred-spektret og helhedsorienteret socialfaglighed; en socialfaglighed, hvor den enkelte medarbejders kernefaglighed ofte kun udgør en mindre del af vedkommendes daglige arbejde, fordi man som medarbejder i en helhedsorienteret indsats, er forpligtet til at tage mange tværgående opgaver på sig.

Den nye fællesfaglighed indebærer fx:

• Fællesfaglige tilgange
• Relationsopbygning og resonans
• Mentalisering og et skifte i perspektiv fra eget faglige og personlige ståsted til borgerens indefra-perspektiv
• Handlekraft og hjælp til selvhjælp
• At arbejde eksperimenterende og være risiko- villige
• Netværksskabelse
• At gå på tværs af faglighed og opgaver

Mathias Bruhn Lohmann mener, at den nye fællesfaglighed i Aarhus er et billede på – og et fingerpeg om – hvordan det kommunale Danmarkskort for fagprofessionelle kommer til at se ud i fremtiden. Solofaglighed kan ikke længere stå alene, når kommunerne skal løfte velfærdsopgaven. Medarbejderne vil have fællesskab om meningsfulde job. Borgerne vil ses og lyttes til.

”For de grupper i samfundet, der har størst behov for en ekstra håndsrækning – fra flere forskellige fagområder – er det entydigt gavnligt at gøre op med noget af den specialisering, vi har udviklet i den offentlige velfærd gennem mange år. Der har været mange år med snak om sammenhæng og koordinering, men Opgang til Opgang er, i min optik, et af de mest interessante bud på, hvordan vi reelt skaber sammenhængende indsatser for mennesker i udsatte positioner,” siger han.

“Det har kostet mange kræfter og frustrationer for teamet undervejs, at de har skullet arbejde så tværfagligt – og den store omstilling i både Aarhus Kommune og andre kommuner kommer selvfølgelig til at tage tid. Men som både medarbejdere og familier fra Opgang til Opgang understreger, er der altså store menneskelige og faglige gevinster at hente, hvis vi formår at lave dette skift.”

Citater fra medarbejderne i Aarhus Kommune er fra filmen “Opgang til Opgang fra et kommunalt perspektiv” (se filmen herunder).