![](https://sus.dk/wp-content/uploads/bfi_thumb/Design-uden-navn339-qbbzyvj3na0jafgbcjoy98x9m2olzfzcce2cdjb7pc.png)
Lær for Livet UNG
Lær for Livet UNG er et læringsprogram, som styrker udsatte og anbragte unges lærings- og livsduelighed. Lær for Livet ønsker med ungeprogrammet at støtte deres unge videre i overgang til og fastholdelse på en ungdomsuddannelse.
Som en del af denne indsats, skal der udvikles en indsats for de unge, der befinder sig i mellemrummet mellem to uddannelser eller mellem uddannelse og job.
Mellemrumsindsatsen vil have særligt fokus på:
• At hjælpe unge til at finde deres egen vej ind i voksenlivet ved at skabe rum hvor de kan øve sig og få positive erfaringer, fejle og prøve igen
• At støtte op om at finde vejen til den rette uddannelse i et rum af peerfællesskaber med frivillig og relationsbåret voksenstøtte
• At give de unge erfaringer med at være betydningsfulde for andre
• At de unge skal føle sig som en ressource i stedet for en udgift eller nogen, der skal ’fixes’