NYHED 23.05.2023
Sammen om at gøre en forskel for unge
»Til trods for, at vi var fuldt til stede med kommunens ressourcer og tilbud, så lykkedes vi ikke med at ændre situationen. Noget måtte gøres, og der måtte gøres noget radikalt anderledes, men vi vidste ikke hvad.«
Sådan beskriver Ulla Visbech situationen i Esbjergs bydel Østerbyen, da Esbjerg Kommune for fem år siden besluttede sig for at indgå et længerevarende partnerskab med Lauritzen Fonden.
Ulla Visbech er kulturchef i Esbjerg kommune – og også formand for styregruppen i MedVind i Østerbyen, som bevægelsen, partnerskabet skabte, hedder.
Ambitionen var klar: Den sociale mobilitet for børn og unge i Østerbyen skulle øges gennem en periode på 12 år. Man ville tage hånd den chanceulighed, der forekommer, når børn og unge vokser op i et liv præget af fattigdom, især i relation til muligheder for uddannelse og beskæftigelse.
Chanceuligheden og udfordringerne er til at få øje på. Fx viser de nyeste tal, at kun 64,5% af de unge i Østerbyen har påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, at de har forladt folkeskolen. Gennemsnittet i Esbjerg ligger på 89,2%.
13% af de unge i udskolingsalderen har et fritidsjob mod godt 40% på andre skoler i Esbjerg. Østerbyens unge dyrker også markant mindre sport/motion end andre unge i Esbjerg, og andelen af forældre på offentlig forsørgelse er højere.
Så hvordan griber man en så kompleks udfordring an?
Fra afklaring til collective impact
Det satte partnerne sig for at undersøge sammen med SUS i et indledende afklaringsforløb i 2017, der med et lokalt udgangspunkt i Østerbyen involverede en bred vifte af aktører fra både den offentlige, private og frivillige sektor.
Socioøkonomiske og trivselsmæssige data blev indsamlet som analysegrundlag for afklaringen. Og der blev afholdt workshops og inviteret til dialog på en skole i bydelen. Målsætningen var at afdække udfordringer og muligheder i området – og derigennem finde ud af, om der var basis for og ønske om at arbejde sammen på en ny måde for at øge den sociale mobilitet for Østerbyens børn og unge.
Det stod hurtigt klart, at der både blandt borgere, kommune, erhvervsliv og civilsamfund var både et ønske og en vilje til at arbejde sammen om at gøre en forskel for Østerbyens børn og unge.
Og dermed var de første spirer til bevægelsen MedVind i Østerbyen skudt op af jorden i Esbjerg.
»Det kræver en landsby at opfostre et barn«, lyder et gammelt afrikansk ordsprog efter sigende. I Esbjergs Østerby har man praktiseret det ordsprog i flere år nu, på dansk hedder tilgangen collective impact. At vi er mange sammen om at skabe forandring.
Boligforeninger, frivilligcentre, museer og over 50 andre aktører fra det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og frivillige/sociale organisationer er i dag en del af konkrete aktiviteter og samarbejder ind i MedVind i Østerbyen-alliancen.
Det betyder konkret, at fx dagtilbud og skoler i Østerbyen er begyndt at arbejde sammen i en helhedsorienteret indsats om bl.a. tidlig sprogstimulering for at sikre endnu flere børn en god over- gang til folkeskolen. Eller at børn på en af de skoler i bydelen, der har flest børn fra familier i sårbare positioner, får morgenmad i et samarbejde med Fødevarebanken. Fordi mæt mave betyder bedre indlæring. Og samtidig er det en beskæftigelsesindsats for borgere på kontanthjælp.
Unges stemmer i centrum
Senest har projektet haft særligt fokus på at få unge i Østerbyens levede erfaringer frem.
SUS har gennem en involverende og samskabende proces med 53 unge fra Østerbyen undersøgt, hvad de oplever som henholdsvis udfordrende og hjælpsomt på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse. Formålet var at samle de unges erfaringer op og bringe dem i spil for at skabe nye veje for den næste generation.
Denne nye viden blev præsenteret i publikationen Unges stemmer (2022) og på et event/udstilling i Esbjerg, hvor fagprofessionelle kunne “træde ind” i publikationen og opleve de unges fortællinger på nært hold – først i et faktarum, efterfølgende i et lytterum, hvor man både kunne læse de unges fortællinger og lytte til indspillede historier, og til sidst i samtalesalonen, hvor lokale unge var med til at facilitere en samtale om deres specifikke oplevelser med overgangen til ungdomsuddannelse og job.
Udstillingen viste sig at være så stor en succes, at den siden er blevet besøgt af omkring 500 aktører fra Esbjerg; lærere, socialarbejdere, politikere, studerende. Unge fra FGU (forberedende grund- uddannelse) har stillet op, været i dialog med de mange besøgende og delt erfaringer.
MedVind i Østerbyen arbejder nu dedikeret videre, så bevægelsens vision kan blive opfyldt: Alle børn og unge i Østerbyen skal finde vej gennem uddannelse og ind i beskæftigelse i 2030. Og Østerbyens unge, der delte deres erfaringer i den samskabende proces, har 8 gode råd eller ønsker til, hvordan Esbjerg kan støtte dem bedst muligt:
- Vi ønsker os forstående voksne
Vi vil gerne møde voksne på vores vej gennem både folkeskolen og på ungdoms-
uddannelserne, der kan og vil hjælpe, støtte og heppe på os. Lærere, vejledere og mento- rer med viden om og forståelse for vores behov og ressourcer. Mange af os har mødt en særlig og engageret voksen, der lytter, handler og gerne går en ekstra mil for vores skyld. sætte. Nogle af os har oplevet en skolegang med mange trusler og sanktioner. Så kan man langsomt miste troen på sig selv, lysten til at gå i skole og tilliden til, at man er i stand til at tage en ungdomsuddannelse, når folkeskolen er slut. - Grib ind over for dårlig opførsel
Når lærere og andre voksne omkring os ser, at vi bliver udsat for mobning, racistiske ud- talelser eller anden uacceptabel adfærd, har vi brug for, at de tager ansvar og reagerer
på det. De voksne har en stor rolle i, hvordan vi oplever vores skolegang, og hvordan vi tri- ves. Så når vi ved, at lærerne har set og hørt, hvad der foregår, men ikke handler på det,
kan det føles som et alvorligt svigt. - Hjælp os hele vejen rundt
Vi ønsker os støtte og hjælp fra voksne og fagprofessionelle til udfordringer, som rækker ud over skolen og uddannelsen. Fx når vi kæmper med problemstillinger, der handler om vores familie eller om vores eget liv. Nogle af os har oplevet, at støtten ikke var der, da vi stod i en svær livssituation. Derfor har vi brug for, at de voksne får øje på os og spørger ind. - Vi vil gerne ses som mennesker
Vi oplever, at systemerne er presset på ressourcer og er fyldt med regler, kontrol og sanktioner, der ikke hjælper. Vi ved godt, at det ikke er den enkelte lærer eller vejleder, som ikke gerne vil hjælpe, men at udfordringerne i høj grad ligger i måden, systemerne er skruet sammen på. Det er svært, når man pludselig står i et tomrum, fordi ét tilbud eller indsats stopper. For hvad skal man så? Og hvad gør man så? Vi ønsker os at blive set som mennesker hele vejen igennem systemet, ikke som eksempelvis modtagere af indsatser. - Klæd os bedre på til at vælge ungdomsuddannelse
Vi mener, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelsen skal forbedres og forberedes mere. Vi føler os ikke godt nok klædt på til at vælge og forfølge en ungdoms uddannelse. Vi ønsker os:
– at det faglige grundlag fra folkeskolen er i orden.
– at UUvejledningen er grundig og neutral, så den ikke favoriserer nogle uddannelser frem for andre.
– at der er flere muligheder for at afprøve en uddannelsesretning, inden man skal vælge for alvor – det kunne fx være i form af små praktikophold.
– at der er en, der følger os på tværs af uddannelsesskift, så tingene ikke er så kasseopdelte.
Artiklen er publiceret i SUS’ årsmagasin 2023
Foto: Colourbox
