Events


Seminar: Bedre inddragelse af fædre i sårbare småbørnsfamilier
22.08.2018 Kl. 13.00 - 16.00 0.00kr. Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 22, 2200 København N

Seminar: Bedre inddragelse af fædre i sårbare småbørnsfamilier

Hvordan inddrager vi bedre fædre i det tidlige omsorgsarbejde? Hvad ved vi om fars betydning i småbørns liv? Hvad siger fædrene selv? Og hvad er erfaringerne fra praksis? Kom til seminar, hvor vi sætter fokus på arbejdet med fædre i sårbare far-barn-relationer.

Oplæg

Julie Ellesøe Jespersen, centerleder, Center for Børneliv
Hvad siger den nyeste forskning om fars betydning for børns tidlige udvikling og trivsel? Hvordan definerer vi “sårbarhed”? Og hvilke faktorer hæmmer og fremmer fædres motivation for involvering i barnets liv?

Mathias Bruhn Lohmann, konsulent, Socialt Udviklingscenter SUS
Mange fædre føler sig forbigået, da de fleste tilbud primært henvender sig til mødre — men hvad er fædrenes ønsker til praksis? Erfaringer fra projekt Til gavn for barnet og et nyt projekt om fædregrupper i sundhedsplejen.

Merethe Vinter, sundhedsplejerske i Thisted Kommune
Hvordan arbejder man mere systematisk med inddragelse af fædre i sårbare far-barn relationer? Erfaringer fra arbejdet med fædregrupper i praksis.

Tilmelding

Seminaret er gratis. men kræver tilmelding.
Tilmelding via Center for Børneliv senest den 15. august.

Hent invitation og program som pdf