Aktuelt

NYHED 14.10.2024


Ung projektleder? Få nye kompetencer

Vil du stå stærkere som projektleder i en hverdag med mange krav og kasketter? Drømmer du om bedre strategisk overblik og sparring med andre unge? Så kom til åbent hus online og hør mere om vores nye udviklingsforløb.

I Tuborgfondet, Mobilize Strategy Consulting og SUS vil vi gerne give unge projektledere nye redskaber og netværk til at stå stærkere i en kompleks hverdag.

Vi tilbyder derfor et gratis udviklings- og kompetenceforløb til unge projektledere i civilsamfundet – fx fra frivillige foreninger, små og store organisationer og NGO’er.

Forløbet varer fra januar til juni 2025. Man kommer på et hold med 20-25 andre unge projektledere. Og forløbet omfatter:

  • Et kick-off-event med overnatning 24-25. januar 2025
  • 5 kursusdage med fysisk tilstedeværelse i København
  • Løbende møder med en mentor.

Formålet med kompetenceforløbet er at gøre unge projektledere endnu bedre til at skabe forandringer, der rykker i samfundet. Og samtidig give dem redskaber til at få mere trivsel og bedre sammenhæng i arbejdslivet.

Andre unge har været med til at udvikle forløbet – og erfaringerne fra første hold er gode.

Hvem kan deltage?

Udviklings- og kompetenceforløbet er til dig, som er ung projektleder i en forening eller organisation. Vi forestiller os, at:

  • Du driver et eller flere projekter for midler, der bl.a. er
    tildelt fra fonde.
  • Du har et medansvar for, at projekter lever op til krav i bevillingen, og du samarbejder med eksterne aktører som fx fonde eller kommuner.
  • Du er færdiguddannet og arbejder som projektleder i en civilsamfundsorganisation; det kan være en organisation inden for kunst, klima, socialområdet, en frivillig forening, en ngo, et initiativ på uddannelsesområdet eller lign.
  • Du kan også arbejde frivilligt som projektleder i en forening eller organisation.
  • Du er som udgangspunkt 30 år eller under – hvis du er ældre, men kan se dig selv på forløbet, så ræk ud til Mathias Hulgård Kristiansen fra SUS, se kontaktinfo herunder.

Hør mere til Åbent hus online

Vi afholder et online åbent hus d. 23. oktober kl 15-16, hvor du kan høre mere om forløbet og stille alle de gode spørgsmål, du måtte have.

Hvis du vil deltage, skal du tilmelde dig arrangementet på dette link (eller se nederst her på siden) senest 22. oktober.

Her vil vi også fortælle mere om ansøgningsprocessen.

Kontakt os

Mathias Hulgård Kristiansen

Mathias Hulgård Kristiansen

Konsulent, ph.d. i sociologi

Mobil 4231 3106