Aktuelt

NYHED 17.05.2021


Udsatte børn med tidlige sproglige vanskeligheder støttes ikke nok

Ny rapport fra SUS sætter fokus på, at indsatser for småbørn med et lille sprog er ujævnt spredt og ikke i tilstrækkelig grad formår at hjælpe de mest udsatte. 11 anbefalinger viser en vej frem.

Småbørn, som er bagud med sprog og deres kommunikationsevner, får ikke nok hjælp og støtte. Det viser en ny rapport fra Socialt Udviklingscenter SUS, udgivet med støtte fra Egmont Fonden.

Selvom mange kommuner rundt om i landet tilbyder initiativer, der understøtter små børns sprog, kommunikation, dannelse og læselyst, er der fortsat social- og læringsmæssig ulighed, når det kommer til børns tidlige sproglige vanskeligheder. Undersøgelser viser, at der er store forskelle i børns sproglige kompetencer allerede fra 1-årsalderen, og at forskellene varer ved. Børn med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn, trives socialt dårligere i skolen og rammes oftere af psykosociale problemstillinger (se faktaboks).

Kortlægning med anbefalinger

I en ny rapport kortlægger SUS danske initiativer med fokus på tidlig literacy – det vil sige initiativer, der handler om at styrke sprog og kommunikation hos småbørn i alderen 0 til 6 år. Kortlægningen er støttet af Egmont Fonden og skitserer 11 anbefalinger rettet mod beslutningstagere, praktikere, civile og private aktører for at sætte gang i nye initiativer og brede de gode initiativer, der allerede findes, længere ud.

”Med afsæt i Småbørnsløftet arbejder Egmont Fonden for, at alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang. Det indebærer, at vi bør udligne den sociale og læringsmæssige ulighed, der er knyttet til tidlige sproglige vanskeligheder. Rapporten viser, at der findes gode tidlig literacy-initiativer, men at mange af dem er små, snævert fokuserede, spredte og kortvarige. Det er problematisk set fra et børneperspektiv. Med rapporten får vi klare anbefalinger om styrkelse og spredning af virksomme tidlig literacy-indsatser, og Egmont Fonden ser frem til at engagere sig i dialog og samarbejde om, hvordan anbefalingerne kan blive til virkelighed til gavn for mange småbørn,” siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden.

Ujævnt spredt og med snævert fokus

Udfordringerne hænger blandt andet sammen med, at tematikken går på tværs af ressortområder og ikke har et nationalt fokus. Rapporten viser, at initiativerne er for ujævnt spredt i kommunerne, ofte i afgrænsede projekter. Der er meget få indsatser for de allermindste, og der er en tendens til at fokusere på sprog som teknisk færdighed uden kobling til bredere mål om udviklingen af sociale kompetencer og dannelse.

”Når vi ser på det samlede billede, er vi trods mange rigtig fine indsatser ikke tilstrækkeligt gode til at arbejde systematisk på at udligne uligheden og få sat tidligt nok ind. Det snævre fokus på sprog som teknisk færdighed er en udfordring set i lyset af, at børn i udsatte positioner netop kan have særligt brug for støtte til kommunikation og sprog i relation til sociale kompetencer og deltagelse i fællesskabet. Ellers bliver de børn sat på sidesporet fra starten, når de begynder i dagtilbud,” siger Vibeke Normann Andersen, direktør i Socialt Udviklingscenter SUS.

Brug flere kanaler

Rapporten påpeger, at der også er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning. Flere af anbefalingerne går på bedre tilgængelig af bøger og litteratur for alle småbørn og deres familier. Det skal ses i lyset af, at der er forskningsmæssigt belæg for, at børn fra hjem, hvor bøger og læsning er normen, klarer sig bedre (se faktaboks). Udbredelsen bør ske via dagtilbud, men andre aktører bør også tage et ansvar. Det kan der hentes god inspiration til i flere af vores nabolande, fremhæver rapporten.

”Dagtilbuddenes rolle er unik, når det gælder om at mindske uligheden i sproglige færdigheder. Men når det kommer til det, der foregår i hjemmet, er der også et potentiale i at inddrage civilsamfundet yderligere i initiativer med bl.a. højtlæsning og brobygning til bibliotekerne. Hvis man kigger til vores nabolande, er de langt bedre til at arbejde systematisk og på tværs i bl.a. Norge, Sverige og England. Særligt Norge er foran med både en national strategi på området og flere større nationale civilsamfundsaktører, som spiller med,“ understreger Vibeke Normann Andersen fra Socialt Udviklingscenter SUS.

Den 2. juni holder SUS webinaret: Bøger og læselyst hos småbørn – hvorfor er det meget mere end ’nice to? Her dykker vi ned i rapporten og inviterer til paneldebat med Anne Sophia Hermansen, Rachel Röst og Sofie Plenge.