Netværk Der Bærer tager sit afsæt i erkendelsen af, at de unge ved bedst. De ved, hvordan det opleves at være anbragt; de ved, hvad de har brug for; og de har konkrete oplevelser med at modtage den hjælp, som tilbydes.

Derfor begyndte projektet med en idéudviklingsproces, hvor vi i samarbejde med anbragte unge og medarbejdere på 7 børne-ungehjem udviklede 27 ideer til løsninger. De 27 løsninger er nu blevet afprøvet siden august 2022, og de er begyndt at tage nye former. Som afprøvningen skrider frem, er løsningerne blevet justeret. Nogle er helt taget ud, nye er kommet til, og andre er slået sammen. Nye potentialer viste sig – og blev grebet – mens andre ideer derimod viste sig at være vanskelige i praksis. Der er altså sket meget med løsningerne, fra de var på tegnebrættet i idéfasen til, at de nu bliver udfoldet i praksis.

De unge fra børne- og ungehjemmene har været medskabere hele vejen gennem udviklings-og afprøvningsarbejdet, og der tegner sig nu et overordnet billede af fire temaer i løsningerne.

Vores foreløbige erfaringer med afprøvningen af løsningerne peger på, at der er potentiale i at arbejde med fire områder. De fire områder afspejler, hvad der er vigtigt, hvis man spørger de unge. Derudover viser de, hvordan man konkret kan arbejde med potentialerne, og hvilken betydning det har for de unge i praksis.

De fire potentialer i en styrket praksis omkring netværk er:

1. Kontakt og relationer til børne-ungehjemmet efter fraflytning
2. Forståelse af barnets netværk, relationer og livshistorie
3. Kontakt og relationer til lokalsamfundet
4. Bedre samarbejde med den anbringende kommune

1. Skab rammer for kontakt og relationer til børne- og ungehjemmet efter man er flyttet

Det første potentiale drejer sig om at sikre en mindre brat overgang til voksenlivet. Vi kalder det en harmonikaovergang. Pointen er, at hvis man fortsat har en relation til sit tidligere børne-ungehjem, har man også en tryg base, hvor man kan søge hen, hvis man savner støtte. Præcis på samme måde, som jævnaldrende kan ringe hjem og tjekke ind eller tage et par dage på deres forældres sofa, når de har kærestesorger eller trænger til pusterum.

Der er mange konkrete løsninger til at styrke relationen efter fraflytning. Det indebærer blandt andet mentorordning mellem nuværende og tidligere anbragte unge på stedet, gæsteværelse, gensynsdag, fællesspisning og at der arrangeres fælles besøg hos de tidligere anbragte unge.

På tværs af de konkrete løsninger har et skærpet fokus på kontakten og relationen efter frafraflytning haft en lang række positive virkninger.

Afprøvningen af de konkrete løsninger peger på, at det har stor betydning, når der skabes rammer for en relation til børne-ungehjemmet efter frafraflytning. Medarbejderne oplever, at det har skabt tryghed for de tidligere anbragte unge at have en base og relationer, man kan vende tilbage til.

De oplever også, at den fortsatte tilknytning både kommer den tidligere og nuværende anbragte unge til gode. Derudover er det blevet mere legitimt for medarbejderne at bevare kontakten til de tidligere anbragte unge, fordi det nu indgår som en del af deres faglige praksis.

2. Styrk den unges egen fortælling om livshistorie, relationer og netværk

Det har vist sig, at flere unge anbragte mangler viden om deres eget liv og deres relationer. Hvor de har boet og hvilke relationer, de har haft.

At gå på opdagelse i barnets liv og netværk sammen støtter barnet i at skabe sin egen fortælling om sit liv og sine relationer – både fra før og under anbringelsen. Det kan man fx gøre ved at arbejde med livshistorie, scrapbøger og netværkskort.

3. Styrk barnets og børne- og ungehjemmets kontakter og relationer til lokalsamfundet

Der er mange måder at bygge bro mellem ”os, der er anbragt” og ”dem udenfor” – men det kan være svært at gøre det alene. Derfor har de unge efterspurgt, at medarbejderne hjælper med at bygge denne bro.

Medarbejderne spiller altså en afgørende rolle i denne proces, og det er vigtigt for de unge, at de prioriterer brobygningsarbejdet. Også selvom brobygningen ofte er udfordrende for barnet/den unge. Erfaringerne viser, at det er vigtigt at balancere behovet for at beskytte barnet mod alt dét, der er svært i en verden udenfor, med potentialet for at skabe og gribe mulighederne i at få gode oplevelser og relationer udenfor børne-ungehjemmet.

Man kan systematisk styrke mulighederne for at danne relationer uden for hjemmet ved at lave legeaftaler for de små børn, indrette vennerum i fællesstuerne og lave aftaler med lokale organisationer, der åbner op for både fritidsaktiviteter og -jobs.

4. Styrk medarbejdernes og den unges position i samarbejdet med den anbringende kommune

Mange børne-ungehjem beskriver samarbejdet med kommunerne som frustrerende. Her fokuserer løsningerne på, hvad hjemmene selv kan gøre for at lette samarbejdet.

Det indebærer blandt andet ændrer indskrivningskontrakten, så den anbringende kommune forpligter sig til at samarbejde på en bestemt måde – og man dermed kommer uden om, at skulle navigere i forskellige regelsæt for hver enkel kommune.

Derudover er det centralt, at de unge anbragte (og medarbejderne) har viden om deres egne rettigheder, hvorfor nogle af løsninger også fokuserer på at skabe et vidensgrundlag om det på børne- og ungehjemmene.

Vi var ikke kommet frem til løsningerne uden involveringen af de unge. Involveringen er foregået på flere forskellige niveauer i projektet. Det har både været involveringen af nuværende anbragte unge og af erfaringseksperter.

De nuværende anbragte unge har udpeget de væsentligste problemstillinger og er kommet med ideer til løsninger.

Erfaringseksperterne har bidraget med et ungeperspektiv og et sæt erfaringer, som har spillet ind i planlægningen og gennemførslen projektet. Derudover har de har haft en vigtig rolle som brobyggere ift. at få involveret de unge på børne- og ungehjemmene.

Vi kan se, at det er komplekst og vanskeligt at arbejde med involvering i så stor skala – og vi har stadig meget at lære – men vi kan også se, at det i den grad betaler sig.

Helt overordnet peger det foreløbige arbejde på, at en række ting skal lykkes, for at styrke anbragte børn og unges netværk i praksis.

Først og fremmest handler det i høj grad om et ændret mindset hos medarbejdere og forstandere. Mindset ændringen opstår i kraft af involveringen af de unge. En af de vigtigste erfaringer vi tager med os, er at inddragelsen af de unges perspektiver bør blive en del af den faglige praksis. Når medarbejderne udvikler løsninger i samarbejde med de unge, styrkes relationen og fagligheden.

Derudover kræver det et styrket samarbejde og dialog med de anbringende kommuner og socialtilsyn om et fælles fokus på at understøtte og styrke barnets relationer og netværk.

Sidst, er der brug for en lovgivning, som i langt højere grad, end den gør i dag, understøtter et stærkt fokus på relationer og netværk hos alle aktører, der er i berøring med den unge.

Sidst, men ikke mindst, er der brug for en lovgivning, som i langt højere grad, end den gør i dag, understøtter et stærkt fokus på relationer og netværk hos alle aktører, der er i berøring med den unge.

Derfor har Netværk Der bærer lavet tre politiske anbefalinger, der kan styrke netværk, relationer og fællesskab for unge anbragte:

#1: Opkvalificering og kapacitetsopbygning i inddragelse og netværksarbejde

På nationalt og kommunalt niveau: Prioritér ressourcer til opkvalificering af medarbejderkompetencer og organisatorisk kapacitetsopbygning inden for inddragelse og arbejde med netværk i forbindelse med implementeringen af Barnets Lov. Og stil krav om, at de unges perspektiver involveres i denne proces.

#2: Stil krav om og understøt at det arbejdes med netværk og relationer

På nationalt niveau: Ændring i socialtilsynslovens §6, så det sociale tilbuds arbejde med at understøtte netværk, relationer og deltagelse indgår som et selvstændigt vurderingskriterie. Og stil krav om, at myndighed og børne- og ungehjem samarbejder om at understøtte barnets relationer og netværk gennem hele anbringelsen.

På kommunalt niveau: Stil krav om, at myndighedsrådgivere beskriver indsatsmål om afdækning og udforskning af barnets perspektiver og ønsker i forhold til netværk, relationer og deltagelse i barnets plan. Og sørg for, at indskrivningskontrakten forholder sig til, hvordan der samarbejdes om dette gennem hele anbringelsen.

#3: Ret til og mulighed for at vende tilbage til børne- og ungehjemmet

På nationalt niveau: Gør det til en rettighed at bevare kontakt og tilknytning til børne- og ungehjemmet og at kunne vende kortvarigt tilbage efter fraflytning, også uden at der iværksættes indsatser (Barnets Lov §118 og i den kommende reform af efterværnsområdet)

På kommunalt niveau: Opbyg en praksis og etablér nogle økonomiske modeller, som understøtter de unges mulighed for at bevare tilknytningen til børne- og ungehjemmet efter fraflytning – både i hverdagen og ved akut opståede behov.