Mennesker med både sociale, helbredsmæssige og økonomiske udfordringer oplever typisk en høj grad af eksklusion og står uden for væsentlige fællesskaber i samfundet og hverdagslivet.

Det viser Fællesskabsmålingen 2022, som er en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Den peger også på, at den gruppe af mennesker, der er mest ekskluderet, oplever betydelig ensomhed, er mindre tilfredse med livet og ser mindre optimistisk på fremtiden end resten af befolkningen.

Men samtidig viser forskning på området, at mennesker i udsatte positioner kan udvikle egne livsmuligheder ved at deltage i skabelse af fællesskaber.

At skabe inkluderende fællessskaber – og at bane vejen for at mennesker i sårbare positioner i højere grad både kan træde ind i frivillige foreningsfællesskaber og blive medskabende og bidragende del af dem – var derfor ambitionen, da VELUX Fonden besluttede at støtte fem projekter i perioden 2021-23 under overskriften “Fællesskaber for alle”.

Projekterne er gennemført af i alt seks foreninger, nemlig Muhabet, DGI Storstrømmen, Frivilligcenter Silkeborg, Diversity Works og et projekt i et samarbejde mellem organisationerne Outsideren og Team Mod på Livet.

SUS har fulgt de fem projekter fra starten for at gennemføre en tværgående lærende
evaluering og samle op på de mange erfaringerne, foreningerne og projekterne har gjort sig.

Nu er erfaringerne samlet i en ny publikation. Håbet er, at andre frivillige foreninger vil tage erfaringerne til sig og bruge dem til at blive endnu bedre til at engagere mennesker i udsatte positioner i sine frivillige fællesskaber – eller som inspiration til at begynde på det.

Publikationen vil inspirere og guide frivillige foreninger til at gøre en indsats for at skabe nogle mere inkluderende foreningsmiljøer og bane vej for, at mennesker med forskellige forudsætninger kan bidrage til fællesskabet.

”Andre steder er jeg på modtagersiden, mens jeg her oplever at være mere i en giverposition. Det motiverer mig til at gøre ting, og jeg føler på den måde, at jeg har et større drive. I Outsideren oplever jeg, at jeg selv tager initiativ til at gøre ting.”

Sådan fortæller en af deltagerne fra projektet Getting On i publikationen.

Deltageren har, ligesom deltagere i de øvrige projekter, delt sine erfaringer med at opleve sig selv som betydningsfuld og bidragende – og hvilke forandringer, det fører med sig at være blevet en del af et fællesskab.

Samlet set kan de oplevede forandringer inddeles i fem temaer:

Bedre helbred – både fysisk og mentalt
Tæt på halvdelen har fået bedre fysisk og/eller mentalt helbred efter at være blevet en del af et fællesskab. De fortæller om at være gladere, have mere energi, føle sig sundere og have større overskud. Flere fortæller, at de generelt kommer mere ud, spiser sundere og bevæger sig mere.

Mere social og stærkere relationer og netværk
Tæt på halvdelen fortæller, at de oplever at blive trukket i en positiv retning af at være en del af et meningsfuldt fællesskab. De føler sig mere sociale og mindre isolerede. Og det øgede overskud åbner nye døre. Hos nogle er eksisterende relationer blomstret op – andre har fået mod til at indgå i nye.

Øget selvværd og tro på egne evner
Tæt på halvdelen fortæller, at de har udviklet sig til at have større selvværd og en større tro på egne evner. Mange har opbygget sociale kompetencer – nogle er rykket tættere på jobmarkedet. Flere fortæller, at det øgede selvværd giver mod til at engagere sig, prøve nye ting og danne nye relationer.

Et mere positivt selvbillede ved at rykke sig fra modtager til giver
Tæt på halvdelen fortæller, at de oplever at kunne bidrage til fællesskabet. De fortæller om at være gået fra en modtagerpostition til en giver position – hvilket giver et mere positivt selvbillede. De fortæller om at både få og tage ansvar. Om at være noget for andre. Og bruge sine egne erfaringer til at gøre en positiv forskel i andres liv.

Mere struktur i hverdagen og redskaber til at håndtere dagligdagen
En femtedel beskriver, at have fået mere struktur i hverdagen. Mange fortæller om at have fået noget at stå op til. Nogle fortæller om at have fået strategier til at håndtere svære følelser som vrede. Andre fortæller om at have fået redskaber til at overskue dagens gøre mål som at handle og lave mad.

Erfaringerne fra de fem projekter i de seks foreninger peger derudover også på, hvad der egentlig skal til for at mennesker i sårbare positioner kan blive en bidragende del af frivillige foreningsfællesskaber.

Samlet set viser evalueringen, at især fire elementer træder frem som vigtige forudsætninger for, hvordan man konkret kan arbejde med at invitere mennesker i
sårbare positioner ind som medskabere i fællesskaberne.

De fire elementer er:

Den gode modtagelse
Indgangen er vigtig.
Placér ansvaret for at tage godt imod det rigtige sted.
Se on-boarding som en langstrakt proces.

Det fælles tredje – praksisfællesskabet
Skab mening i fællesskabet sammen
Facilitér involveringen af og nysgerrigheden på deltagernes perspektiver
Giv mulighed for både at lære nyt og bruge
eksisterende kompetencer
Prioritér tilknytning og relation.

Transparente og fleksible deltagelsesformer
Skab rammen for, at man kan komme, som man har det
Skab transparens og tydelighed om aktiviter, positioner og roller
Skab legitime måder at tjekke ud af og ind i fællesskabet på.

Brobygning
Tilbyd følgeskab og grænsefællesskaber
Lad brobygningen gå begge veje.

Fælles for projekterne er, at medarbejderne undervejs har fået tydeligere øje på, hvor komplekst og sårbart det er for den enkelte at rykke sig fra at se sig selv som udenfor og uden særlig betydning til at se sig selv som betydningsfuld og bidragende deltager og medskaber i et konkret fællesskab.

Derfor ændrede omdrejningspunktet for evalueringen – og publikationen – sig også i løbet af de tre år, projektet stod på.

Da projektet startede i 2021, lød de tre hovedspørgsmål, som skulle undersøges:
• Hvordan får mennesker i en udsat position lyst til, mod på og kompetencer til aktiv deltagelse i et frivilligt fællesskab? Hvordan kan vejen fra marginaliseret til frivillig understøttes – og af hvem?
• Hvordan bliver frivillige foreningsfællesskaber bedre til at byde en bred vifte af frivillige velkomne uden at stigmatisere?

Men de fem projekter og SUS blev klogere undervejs i processen. Fx blev det tydeligt, at vejen til fællesskab ikke alene handler om at forstå, hvad der motiverer den enkelte til at deltage, men måske i højere grad om, hvilken proces den enkelte gennemgår, når han eller hun bevæger sig fra at opleve sig selv som uden for fællesskabet til at blive en vigtig og bidragende del af fællesskabet.

Herunder også hvad der er vigtigt for den enkelte for, at den proces kan finde sted.

De tre hovedspørgsmål kom derfor i løbet af den fælles lærings- og evalueringsproces til at lyde:
• Hvordan ser den enkeltes vej fra isolation til fællesskab ud, og hvad ser ud til at understøtte den?
• Hvad kan frivillige foreninger og fællesskaber gøre for at bane vejen for, at også sårbare grupper kan bidrage til fælles aktiviteter?
• Hvordan kan man arbejde med at bygge bro mellem forskellige deltagelsesformer og fællesskaber?

Bevægelsen fra at være udenfor til at blive medskaber handler ikke kun om den enkeltes lyst, mod, motivation eller andre indre faktorer. Det handler om at indgå i en sammenhæng, hvor det er muligt at tage bittesmå skridt og gøre sig konkrete erfaringer med deltagelse og fællesskab og med at bidrage og have betydning, viser evalueringen.

I takt med at der bygges flere positive erfaringer ovenpå hinanden, bliver ens selvbillede og forestilling om, hvad man kan, og hvilken plads, man kan have i verden, ændret.

Det betyder også, at det at kunne deltage i et fællesskab som menneske i en sårbar ikke handler om en lineær proces mod mere og mere deltagelse og større ansvar. Men i højere grad om over tid at veksle mellem forskellige former for deltagelse og gøre sig forskellige erfaringer bl.a. med at skrue op og ned for intensiteten og graden af ansvar undervejs.

Processen er forskellig fra menneske til menneske og kan derfor ikke sættes på en fast formel, men nogle af de skridt, som deltagerne beskriver som vigtige, er:

• At fællesskabet har tilbudt et frirum og noget at stå op til
• At kunne gøre sig erfaringer med deltagelse i et trygt miljø
• At kunne gøre det i sit eget tempo og på egne betingelser
• At blive mødt og accepteret, som man er, og få mulighed for at spejle sig i andre
• At have haft mulighed for at bruge sine erfaringer, bidrage med noget og være noget for andre.