For unge, der er anbragt uden for hjemmet, er det at fylde 18 år forbundet med usikkerhed og bekymringer. Mens andre unge kan få hjælp og støtte fra forældre, står anbragte unge i en livsomvæltende periode.

Anbringelsen ophører, og de står overfor at skulle flytte for sig selv. Til en ny bolig og måske en ny by, alene uden vante voksne at læne sig op ad og et sikkerhedsnet til at gribe en.

Mange unge oplever desuden, at det er vanskeligt at opbygge og vedligeholde relationer og blive en del af fællesskaber uden for børne- og ungehjemmet under anbringelsen. Derfor står de med et meget lille, eller slet intet, netværk at støtte sig til, når de skal flytte for sig selv.

Det vil vi ændre i projekt ’At skabe netværk, fællesskab og deltagelse for og sammen med anbragte unge’. Børn og unge, som er anbragt, skal have de bedste vilkår for at skabe stærke bånd til andre og blive en del af fællesskaber, som også er der for dem, når de skal flytte fra børne- og ungehjemmet.

Unge anbragte viser vejen

Projektet er helt enkelt sat i verden for at finde nye løsninger, der kan styrke de unges netværk under anbringelsen og i overgangen til egen bolig.

For at finde frem til de løsninger, er børnene og de unges stemmer afgørende. Kun de ved, hvilke udfordringer, der er forbundet med at danne og vedligeholde relationer og netværk, når man er anbragt uden for hjemmet og kender til den skrøbelige overgang, det pludselig er at stå på egne ben.

Derfor er de unges stemmer og deres levede erfaringer centrale i projektet.

“Jeg vil være stolt af, hvis jeg er med til at gøre en forskel for fremtidige anbragte unge,” som en anbragt ung siger.

Nye idéer pibler frem

I et stærkt samarbejde med nuværende og tidligere anbragte unge og medarbejdere på syv børne- og ungehjem, seks erfaringseksperter med anbringelsesbaggrund og en række aktører på området, er det piblet frem med nye, spændende ideer til løsninger.

Ideer til, hvordan børne- og ungehjemmene kan blive bedre til at støtte de anbragte unge i at skabe relationer, netværk og fælleskaber der bærer – også når anbringelsen ophører.

Søgen efter svar

Inden vi i projektet kunne gå ind i idéfasen og stille skarpt på de gode ideer, har det været afgørende at finde frem til, hvilke udfordringer de unge støder på, når de skal danne relationer og netværk.

Hvad er vigtigt for de unge, når vi taler netværk og relationer? Og hvilke potentialer peger de på, der er i forhold til at styrke deres netværk og relationer?

I søgen efter svar har en erfaringsekspert og en SUS-konsulent besøgt de seks medvirkende børne- og ungehjem for at tale med nuværende og tidligere anbragte unge samt medarbejdere, høre deres forskellige perspektiver og sammen sætte ord på, hvordan udfordringen ser ud fra de unges og medarbejdernes perspektiv.

Støtte til relationer

De unge peger blandt andet på, at det under anbringelsen er vigtigt at blive understøttet i relationer til mennesker omkring dem.

Det gælder relationer til familien. At blive støttet i at vedligeholde og håndtere sine familierelationer – også når de er svære. Og at det er vigtigt, at medarbejderne har et bredt familieperspektiv og ikke kun tænker i forældre.

Det gælder relationer til medarbejderne. At have adgang til ærlige og oprigtige relationer til medarbejderne med mulighed for at være fortrolig og have en-til-en tid med en voksen på børne- og ungehjemmet. At medarbejderne interesserer sig for de unge, deres netværk, venner og bekendte.

Det gælder relationer til andre på børne- og ungehjemmet. At blive støttet i at danne venskaber til andre unge på børne- og ungehjemmet, eller unge der tidligere har boet der, og støttet i at gøre ting sammen uden for børne- og ungehjemmet.

Og det gælder relationer til ”verden udenfor”. At de unge får mulighed for at gøre sig erfaringer med andre relationer. At de bliver understøttet i deres fritidsinteresser, have et arbejde og gå i skole – også når det er svært. Og at opleve at medarbejderne har tillid til, at man kan begå sig i den verden.

Helt almindeligt ungeliv, ja tak

Generelt udtrykker de unge, at det er vigtigt at opleve, at man har et almindeligt ungeliv med venner og fritidsaktiviteter.

Hvor man indgår i sociale relationer og netværk på lige fod med andre unge.

Hvor man oplever tillid og fleksibilitet, mulighed for spontanitet og hvor der ikke er unødvendige regler for, hvad man må og ikke må, og hvordan man er sammen med andre.

Efter udflytning

Når det gælder overgangen til egen bolig – og efter anbringelsen – peger de unge på, at det er vigtigt at blive forberedt på udflytningen, både mentalt og praktisk.

Det er vigtigt, at udflytningen opleves som en glidende overgang og ikke bare “en dato for udflytning”. Der skal med andre ord være mulighed for, på fleksibel vis, at kunne opretholde en tilknytning til børne- og ungehjemmet og kunne komme tilbage, hvis behovet opstår.

Der skal være adgang til fællesskaber det nye sted, som den unge skal have viden om og støtte til at indgå i. Og så er det vigtigt, at den unge oplever trygge, støttende relationer. At have mindst én livline, som man kender, og som man ved, at man altid kan og må kontakte. At de trygge voksne fra børne- og ungehjemmet stadig spiller en rolle efter flytning.

Potentialer = idéer

Idéerne kom frem på en udviklingsdag med både unge og fagprofessionelle, vi holdt i projektet.

De mange nedslagspunkter mundede ud i en række bud på hvilke potentialer, der er for at styrke de unges netværk og relationer.

Efter undersøgelsesbesøgene fik børne- og ungehjemmene til opgave, sammen med de unge, at pege på, hvilke potentialer de ville udforske nærmere, og på den baggrund beskrive konkrete ideer til nye måder at arbejde på:

Hvilke ideer kan vi få sammen…når vi samler nuværende og tidligere anbragte unge og medarbejdere fra børne- og ungehjemmene for at finde nye og bedre måder at arbejde med at styrke anbragte unges netværk?

Gode, konkrete og testbare ideer. De spirede frem i massevis, da alle mødtes på udviklingsdagen. I et tæt samarbejde fandt de frem til, hvilke temaer der er vigtige i arbejdet med blivende netværk og relationer. Det blev skåret ned til 30 konkrete ideer. Ideer, der reelt kan gøre en forskel og være med til at skabe tryghed i overgangen til egen bolig og det unge voksenliv.

Ideer som…

Hvad nu, hvis vi havde et gæsteværelse til, når man lige havde brug for at komme tilbage og puste ud eller blive ladet op?

Hvad nu, hvis vi lavede en mentorordning mellem tidligere og nuværende anbragte unge?

Hvad nu, hvis vi inviterede familiemedlemmer ind i børne- og ungehjemmet til at være med til at lave mad – eller arrangerede en årlig familielejr?

Eller hvad nu, hvis unge, som stod for at skulle flytte, fik tilbudt et gruppeforløb med andre unge i samme situation?

Ideerne var mange og gode. En inspirerende og givende dag fuld af samtaler, hvor de unges perspektiver og erfaringer blev hørt og taget alvorligt. Samtaler, som gav nye forståelser og indsigter – medarbejdere og de unge imellem.

Gøre ideerne endnu skarpere

En måned efter mødtes alle igen til en kvalificeringsdag for at arbejde videre med de mange ideer og gøre dem endnu skarpere.

Dagen bestod af, at projektgrupperne fra de medvirkende børne- og ungehjem præsenterede deres udvalgte ideer. Her fik de input og sparring til at skærpe ideerne. Det endte med, at de stod tilbage med fire ambitiøse og konkrete ideer hver og en plan til at afprøve dem.

Endnu en inspirerende dag, hvor de unge, nuværende som tidligere anbragte unge, bidrog med deres levede erfaringer og perspektiver på løsninger. Der blev skabt et fælles rum og en samhørighed blandt de unge. En samhørighed, som Louise Gade Ellekrog fra KFUM’s Sociale Arbejde bed mærke i og sætter ord på.

”Jeg mærker for første gang i projektet en samhørighed blandt de unge. De har hele tiden vidst – og synes det var fedt – at de var i samme båd, men lige dér kunne det mærkes. De har en fælles historie, som kun de kender følelsen af – og det er den, de skal videregive, så de kan gøre en forskel. Ikke bare for dem selv, men for rigtig mange anbragte unge. Det var stort.”

Nu i katalog

SUS har samlet de 21 ideer, som der nu arbejdes videre med, i et idekatalog. Ideerne bringes til virkelighed

Ideerne er ude at leve. Afprøvningsfasen er i gang. Det næste halvandet år bliver det testet, om de fungerer i praksis, og om de resonerer med de unges behov. Der er stor opbakning både blandt medarbejderne og de unge, som glæder sig til at se ideerne udfolde sig.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at få afprøvet de ting, som pigerne selv har været til at ytre et behov for… Jeg håber og forventer, at vi på sigt kommer til at bruge de ting, som vi er ved at afprøve og at det vil blive til gavn for de unge. Jeg forventer, at de unge stempler ind i de ønsker, de er kommet med, og jeg vil i hvert fald som den voksne gå forrest og gøre, hvad jeg kan for, at det bliver en succes for pigerne,” siger en pædagog på et af de medvirkende børne- og ungehjem.

Tak for mod

Tak til de modige unge fra børne- og ungehjemmene, der er mødt op til møder og workshops og gået i dialog med os, og med medarbejderne på stederne.

Tak til opholdsstederne, som nysgerrigt lytter til de unge. Tak til engagerede erfaringseksperter, som bidrager med deres erfaringer og stiller gode spørgsmål undervejs. Tak til LIVSVÆRK, KFUM’s Sociale Arbejde, Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Københavns Kommune og De Anbragtes Vilkår for det tætte samarbejde. Og en stor tak til Egmont Fonden for at gøre projektet til virkelighed.