Tillid er kraftfuldt
Når man står uden for arbejdsmarkedet og gerne vil ind på det, kan der være mange ting, der spænder ben. Det handler langt fra kun om at finde det rette jobmatch eller beskæftigelsestilbud. For tingene skal hænge sammen på andre måder også. Fx kan helbredet spille ind. Problemer i familien. Eller noget tredje og måske helt lavpraktisk.
Får man støtte til at tage hånd om sin livssituation som helhed – og får man det af nogle mennesker, man har en tæt relation til og derfor stoler på og har tillid til – så er der større chance for at komme i arbejde.
Sådan lyder tankegangen bag det succesfulde udviklingsprojekt Opgang til opgang. En ny helhedsorienteret og relationel beskæftigelsesindsats med udsatte familier, der kører over fire år i Aarhus Kommune, og som SUS er medskaber af.
Tæt på og ved roret
Projektet foregår i Gellerup og handler om at hjælpe udsatte familier, hvor mindst én forælder har været på kontanthjælp i et år, og der er mindst ét barn under 16 år i familien. I alt favner projektet 62 familier og ca. 300 individer.
Tilgangen er helhedsorienteret og inspireret af Hilary Cottams tanker om ’relationel velfærd’ – og hendes metode, hvor professionelle møder de mennesker, de arbejder med, ude i deres egne hjem og miljøer.
Helt konkret har Aarhus Kommune nedsat en styregruppe, der er helt unik, fordi den er tværfaglig og har repræsentanter fra både myndigheder og praksis (fx skolelærere). De medarbejdere, der tager ud og besøger familierne opbygger langsomt en tæt og tillidsfuld relation – hvor kernen er, at familierne selv sætter dagsordenen.
Målet er at komme i beskæftigelse, men familierne sidder ved roret og bestemmer vejen dertil. På den måde får familien en stor frihedsramme i sammenligning med, når man ’bare’ er tilknyttet et traditionelt jobcenter.
Hvorfor egentlig?
- Samfundets hjælpesystemer skal være overskuelige og hænge sammen for borgerne. Derfor skal de medarbejdere, der møder borgerne, kunne opbygge tillidsfulde relationer – så borgerne støttes i at opbygge relationer til andre.
- Vi tror på, at de offentlige hjælpesystemer frem for at løse udfordringerne for borgerne skal have mere fokus på at hjælpe mennesker, der har brug for en håndsrækning, med at skabe forbindelser til og fællesskaber med andre mennesker. Til nære relationer, som giver mulighed for løbende støtte og energi.
- At tage afsæt i tillidsfulde relationer og menneskers drømme for et bedre liv er en af de primære forandringskræfter. Derfor arbejder vi med at etablere et reelt samarbejde med dem, det handler om. Et samarbejde, som understøtter deres kapacitet til at skabe det liv, de ønsker.
Deltagelse og relationer på mange måder
Unge mærker jobbet
Har håndbold og ledighed blandt unge noget med hinanden at gøre? Ja! Det mener partnerne bag en utraditionel samarbejdsmodel, som vil få hundredvis af unge ledige ind på arbejdsmarkedet. Konceptet går ud på, at de unge gøres klar til at indtræde på arbejdsmarkedet, så rækker 14 håndboldklubber ud til deres store erhvervsnetværk – hvorefter virksomhederne i sidste ende ansætter de unge. Vi indsamler viden, laver forandringsfortællinger og fortællecamps med unge og andre aktører.
Energi til hinanden
I Esbjerg mangler man arbejdskraft. Samtidig står en gruppe unge i kommunen på kanten i forhold til job og uddannelse. Hvad sker der, hvis man opkvalificerer og paratgør både de unge og virksomhederne, der søger medarbejdere? “Energi til hinanden” er et udviklingsforløb for og med tre aktører: Lokale unge 16-27 år, berørt af sårbarhed, lokale virksomheder og Esbjerg Jobcenter, hvor vi har bidraget med uddannelse og sparring til medarbejdere i relationel velfærd, konceptudvikling og mere.
Læs mere om projektetNye ungefællesskaber
I efteråret 2020 kunne 24 unge flytte ind i nyrenoverede ungdomsboliger placeret ovenpå Ungdomskulturhuset UKH i Aarhus. Her er halvdelen af boligerne målrettet unge studerende. Den anden halvdel er til sårbare unge på kanten af hjemløshed. Formålet er at afprøve, om det at få sin egen bolig og en tilknyttet bostøtte (housing first) koblet med uddannelses- og jobvejledning samt deltagelse i frivillige bolig- og aktivitetsfællesskaber kan styrke trivsel, livsmestring og uddannelses- og beskæftigelsesgraden blandt unge sofasurfere.
Læs mere om projektetSådan kan du gøre
Hvad skal professionelle og ’systemer’ være opmærksomme på, når de arbejder med relationel velfærd og at skabe tillid som forandringskraft? Her er nogle gode opmærksomhedspunkter.
- Gå tilbage og tjek udgangspunktet. Hvordan arbejder vi konkret med at opbygge det? Lader vi fx reelt borgerne bestemme? Hvordan stiller vi gode spørgsmål? Er vi risikovillige?
- Arbejd fagligt. Sørg for at holde metodemøder og lav kompetenceudvikling for de relevante medarbejdere, for der er sjældent tid til at reflektere over praksis i dagligdagen.
- Indsaml forandringsfortællinger. Både blandt medarbejderne og borgere i projektet. På den måde bliver forandringerne synlige, og det bliver tydeligt, hvad der frembringer dem.
- Relationer går alle veje. Det er ikke kun relationen mellem borger og professionel, der skal bære forandringen. Opbakning fra ledelse og tryghed på tværs af niveauer er afgørende. Og allermest afgørende er det, at hjælpen understøtter, at borgeren bliver forbundet med andre mennesker, der kan hjælpe med at skabe det gode liv.