Events


Workshop: Ledelse af det voldsomme (Aarhus) – OVERTEGNET
29.09.2021 Kl. 12.30 - 15.30 Hotel Faber, Aarhus

Workshop: Ledelse af det voldsomme (Aarhus) – OVERTEGNET

Hvordan kan man som leder af et socialt tilbud eller plejecenter finde ståsteder og skabe rammer for at arbejde med forebyggelse af voldsomme episoder? Det kommer vi rundt om på to workshops faciliteret af Line Top Abildtrup. Vær med i Aarhus eller i København.

Der findes meget viden om, hvordan man kan arbejde med at forebygge konflikter og voldsomme episoder i samspillet mellem medarbejdere og borgere. Alligevel er det ikke altid nemt at få det til at lykkes i praksis. Som leder skal du balancere mange forskellige hensyn og lokale vilkår og finde frem til, hvad der er brug for på lige præcis jeres tilbud, for at kunne skabe de bedst mulige forhold for både medarbejdere og borgere.

På workshoppen sætter vi gang i dialogen om, hvordan du som leder kan skabe det bedst mulige leve- og arbejdsmiljø på områder, der er komplekse og fyldt med dilemmaer.

Workshoppen inviterer til overvejelser og refleksion over temaer som fx

  • Hvilken tilgang har vi i forhold til samspil og samarbejde med borgerne?
  • Hvad er lederens rolle under og efter en voldsom episode?
  • Hvad betyder organiseringen af arbejdet for samarbejdet med borgerne?
  • Hvilken betydning har sprogbrugen i vores organisation?
  • Har vi formelle rum til at tale om det voldsomme?

Workshoppen faciliteres af Line Torp Abildtrup, underviser, supervisor og tidligere leder i socialpsykiatrien.

Workshoppen bygger på ni temaer, som du kan læse mere om i webmaterialet Ledelse i arbejdet med det voldsomme. Materialet er udarbejdet af Line Top Abildtrup og Vold som Udtryksform.

Er der en eller flere af de ni temaer, du er særligt optaget af, er du meget velkommen til at skrive til bbb@sus.dk, så vil Line tage det med i sin forberedelse af workshoppen.

Tid og sted

Onsdag den 29. september 2021 kl. 12.30-15.30 i Aarhus.

Bemærk, vi holder en lignende workshop i København den 27. september 2021.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist 1. september 2021.

Der er begrænset antal pladser, så vi anbefaler hurtig tilmelding.

Kontakt

Har du spørgsmål i forbindelse med indholdet i de to workshops, så kontakt Birgitte Bækgaard Brasch, bbb@sus.dk, tlf. 7199 5487.

Har du spørgsmål i forbindelse med tilmeldingen, så kontakt Karin Toft-Christensen, ktc@sus.dk, tlf. 7199 5490.