Webinar: Low arousal i praksis
Se med og hør om Louise Runges erfaringer med, hvordan en ’Low arousal’-tilgang kan bruges til at bringe nervesystemet i ro og bidrage til at forbygge voldsomme hændelser.
Low Arousal handler om at have en ikke-konfronterende tilgang til at håndtere svære situationer, og forebygge, at de opstår. Der arbejdes med LA indenfor mange områder, hvor vi møder og arbejder med mennesker, og hvor der ofte opstår konflikter.
Webinaret afholdes af Vold som Udtryksform og finder sted tirsdag den 19/9 kl. 13-14.30 (der lægges en pause ind under vejs).
Om oplægsholderen
Louise Runge har bl.a. som tidligere leder af et stofindtagelsesrum på Vesterbro massiv erfaring med at implementere og udøve ’Low arousal’ på det sociale område. I webinaret deler hun ud af erfaringerne med metoden og dykker ned i, hvad den består af, kræver, kan og udfordrer.
Hvem er webinaret relevant for?
Oplægsholders praksiserfaring stammer fra misbrugsområdet, men webinaret er relevant for alle fagprofessionelle og frivillige, der arbejder bredt på det sociale område.
Sådan tilmelder du dig
Tilmeld dig via knappen nedenfor. Deltagelse er gratis. Dagen før webinaret modtager du et link til deltagelse. Webinaret holdes på platformen Vimeo.
Tilmeldingsfrist 17. september 2023.