Events


Temamøde: Tryghed og trivsel gennem tæt samarbejde mellem borgere og medarbejdere (Vejle)
18.06.2019 Kl. 13.00 - 16.00 150.00kr. DGI Huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle

Temamøde: Tryghed og trivsel gennem tæt samarbejde mellem borgere og medarbejdere (Vejle)

Socialstyrelsen inviterer til temamøde om borgerinddragelse og samarbejde mellem borgere og medarbejdere med afsæt i de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse.

På temamøderne kan I høre om de nationale retningslinjer og om, hvordan et tæt samarbejde mellem borgere og medarbejdere er helt centralt i det voldsforebyggende arbejde. Hør også om, hvordan I søger et indsatsforløb, hvor I får mulighed for at arbejde med at styrke tryghed og trivsel for både borgere og medarbejdere.

Program

13.00 – 13.30 
Velkomst og introduktion til de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse

Formålet med retningslinjerne er at fremme trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og derved nedbringe antallet af voldsomme episoder. Retningslinjerne har både et socialfagligt perspektiv og et arbejdsmiljøperspektiv. De kan anvendes af forvaltninger samt af kommunale, regionale og private botilbud samt boformer for hjemløse.
v / Socialstyrelsen

13.30 – 15.40                                          
Samarbejde mellem borgere og medarbejdere og forebyggelse af voldsomme episoder – med afsæt i mestringsskemaet

Borgerinddragelse på botilbud og i boformer for hjemløse stiller krav både til ledelsen, til kulturen og til medarbejdernes kompetencer. Flere faglige metoder har borgerinddragelse og samarbejde som omdrejningspunkt for indsatsen. Det gælder bl.a. for mestringsskemaet, som er afprøvet på botilbud og boformer for hjemløse.

Hør om erfaringerne med systematisk og metodisk samarbejde mellem borgere og medarbejdere gennem mestringsskemaet. Først vil der være en rammesætning omkring betydning af samarbejde mellem borgere og medarbejdere – og dernæst vil der være mulighed for med mestringsskemaet som eksempel at reflektere over samarbejdet med borgerne i egen praksis.
v/ Socialt Udviklingscenter SUS

Pause med kaffe og kage undervejs

15.40 – 15.55                                          
Få hjælp til at styrke trivslen og forebygge voldsomme episoder

Socialstyrelsen udbyder i 2019 og 2020 indsatsforløb med afsæt i de nationale retningslinjer. Indsatsforløbene henvender sig til kommunale, regionale og private tilbud samt forvaltninger, som ønsker at få støtte til at styrke trivslen for borgere og medarbejdere og forebygge voldsomme episoder. Hør, hvordan I kan få del i støtten, og hvad I kan forvente af et indsatsforløb.
v/ Socialstyrelsen

15.55 – 16.00
Tak for i dag

Tilmelding

Pris: 150 kr.

Tilmeldingsfrist: 6. juni 2019

Temamødet arrangeres i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS.
Vi holder et tilsvarende temamøde i København den 19. juni.

Hent program som pdf.

Socialstyrelsens Indsatsteam til forebyggelse af voldsomme episoder 

Temamødet er et af mange initiativer, der skal udbrede kendskabet til de nationale retningslinjer om forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Socialstyrelsens Indsatsteam understøtter implementering og forankring af retningslinjerne. Indsatsteamet har det seneste halvandet år sat gang i 29 indsatsforløb. Der er også udviklet redskaber til implementering, holdt temadage og udviklet undervisningsmateriale til studerende på professionshøjskoler og SOSU-skoler.