(UDSOLGT) Temamøde: Mulige løsninger på forråelse som et vildt problem
Forråelse er et forsøg på at mestre ubærligt psykisk slid ved at tænke og føle mindre, end man egentlig gør. Forråelse er ikke problemet. Problemet er derimod, at forråelse kan blive nødvendig. For at gøre forråelse unødvendig som mestringsstrategi er der problemer, der bør løses – helst inden de sammenfiltres til et genstridigt vildt problem i form af en forrået kultur. Der er ingen quick fix, men der er løsninger.
Når du møder forråede handlinger hos dig selv eller andre, er det et tegn på at både personalets arbejdsmiljø og levemiljøet for dem, som har brug for støtte, er under pres. Forråelse påvirker alle parter negativt, derfor er det vigtigt at have viden om, hvad forråelse handler om, hvad tegnene på forråelse er, hvorfor det opstår, og hvad man kan gøre for at forebygge det på alle niveauer.
Vi kommer på temamødet, der afholdes af Vold som Udtryksform, til at tale om, hvad bl.a. ledere og medarbejdere konkret kan gøre for at forebygge forråelse og finde mulige løsninger. Og der er afsat tid til, at du som deltager kan koble de mulige løsninger til din egen praksis.
Temamødet er gratis, men tilmelding er nødvendig
Om oplægsholderen
Dorthe Birkmose er selvstændig psykolog (cand.psych.) og foredragsholder.
Se foredrag, læs og lyt til artikler på www.dorthebirkmose.dk
Tid og sted
21. marts 2024 kl. 13-16 (fra kl. 12 er der sandwich og vand).
Temamødet foregår på:
Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 45
4100 Ringsted
Sådan melder du dig til
Tilmeld dig via knappen nedenfor. Herefter modtager du en bekræftelse på din tilmelding.
Frokost/sandwich: Har du særlige kosthensyn/allergier, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med arrangementet? Hvis ja, kan du give os besked, når du bestiller en billet – der vil være en formular, du kan udfylde.
Tilmeldingsfrist: 1. marts 2024