Events


Temamøde: Faglighed som værn mod forråelse – vores tolkninger af andres adfærd (København) UDSOLGT
11.09.2019 Kl. 13.00 - 16.00 350.00kr. MBK, Pilestræde 61, 1112 København K

Temamøde: Faglighed som værn mod forråelse – vores tolkninger af andres adfærd (København) UDSOLGT

Oplægsholder

Psykolog Dorthe Birkmose holder oplæg om

Faglighed som værn mod forråelse
– Vores tolkninger af andres adfærd – både de faglige og de knap så faglige

Når vi oplever problemskabende adfærd fra andre, kan det skabe afmagt hos os. Vi kan komme til at vende afmagten for meget ind og tro, at adfærden er vores skyld. Vi kan også komme til at vende afmagten for meget ud og tro, at adfærden er andres skyld. Begge tankegange kan slide os op, og vi risikerer at give os selv lov til at behandle andre dårligt. Vi kan heldigvis også tolke andres adfærd fagligt – og dermed sikre både vores selvbeskyttelse, og at vi behandler andre godt.

Spørgsmålet er, hvordan vi holder øje med vores tolkninger. Og hvordan vi sikrer, at vi det meste af tiden tolker andres adfærd fagligt.

Oplægget sætter fokus på:

  • Afmagtens betydning for praksis
  • Når vi gør afmagten til vores egen – og føler os utilstrækkelige
  • Når vi gør afmagten til andres – og mærker forråelsen
  • Faglighedens betydning for både selvbeskyttelse og etik.

Dorthe Birkmose er selvstændig psykolog (cand. psych.). Hun er foredragsholder, forfatter og blogger med fokus på faglighed, etik og risikoen for forråelse i arbejdet med mennesker. Se mere på www.dorthebirkmose.dk 

Tid og sted

11. September 2019, kl. 13-16
MBK
Pilestræde 61
1112 København K (tæt på Nørreport)

Pris

350 kr.

Tilmelding

Tilmelding senest den 19. august 2019.

Vi holder en tilsvarende temadag i Vejle den 19. september 2019.

Hent invitation som pdf