
Seminar: Fædre på Forkant
Hvordan inddrager vi bedst muligt fædre i det tidlige omsorgsarbejde? Hvad ved vi om fars betydning i småbørns liv? Hvad siger fædrene selv? Og hvad er erfaringerne fra praksis? Kom til seminar og hør om tre kommuners arbejde med fædregrupper og støtte til fædre i sårbare far-barn-relationer.
Program
- Velkomst ved Ida Holst Jensen, konsulent Københavns Professionshøjskole.
- Julie Ellesøe Jespersen, projektleder, Center for Børneliv.
Med afsæt i Center for Børnelivs seneste rapport ‘Far og barn’ sætter Julie fokus på den nyeste forskning om fars betydning for børns tidlige udvikling og trivsel. Hvilke forhold kan udfordre far-barn-relationen? Og hvordan udvikler vi indsatser, der bedste imødekommer fædre? - Anna Helene Mollerup, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS.
På baggrund af SUS’ erfaringsopsamling om arbejdet med fædregrupper i Frederiksberg, Ringsted og Thisted Kommuner sætter Anna fokus på fædre, der har brug for støtte i det tidlige forældreskab. Hvad efterspørger fædrene selv? Og hvordan udvikler man en indsats, der appellerer til fædre? - Mikkel Borg Rasmussen, psykolog og fædregruppeleder, Frederiksberg Kommune. Kenneth Saugstrup Christensen, sundhedskonsulent og fædregruppeleder i Thisted Kommune. Erik Bloch Gregersen, terapeut og fædregruppeleder, Ringsted Kommune.
Hvordan foregår arbejdet med fædregruppetilbud i praksis? Erfaringer fra projekt ‘Fædre på Forkant’ om udvikling og afprøvning af fædregruppetilbud i Frederiksberg, Thisted og Ringsted Kommuner.
Tid og sted
Tirsdag den 12. november 2019, kl. 14.30-17.30
Københavns Professionshøjskole
Sigurdsgade 26
2200 København
Vi byder på en lille forfriskning undervejs.
Seminaret er gratis men kræver tilmelding.