Events


Temadag: Hvordan kan civilsamfundet bidrage til myndighedernes arbejde med at forebygge ekstremisme og radikalisering?
05.02.2018 Kl. 12.30 - 17.00 0.00kr. MBK, Pilestræde 61, 1., 1112 København K

Temadag: Hvordan kan civilsamfundet bidrage til myndighedernes arbejde med at forebygge ekstremisme og radikalisering?

Socialt Udviklingscenter SUS og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme inviterer til en temadag om, hvordan civilsamfundet og de offentlige myndigheder kan styrke samarbejdet og dermed forbedre den samlede danske indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Forebyggelse i samarbejde

Den danske indsats for at forebygge radikalisering og ekstremisme er i vid udstrækning forankret hos offentlige myndigheder både nationalt, regionalt og lokalt. Frivillige foreninger, boligsociale aktører, gadeplansorganisationer og andre aktører fra civilsamfundet bliver kun inddraget i mindre omfang, og der eksisterer endnu ikke velafprøvede tilgange til, hvordan de bedst bliver inddraget i forebyggelsesindsatsen med radikalisering og ekstremisme.

Nogle kommuner har gode erfaringer med at samarbejde med civilsamfundet i indsatsen til at forebygge radikalisering og ekstremisme. Andre kommuner arbejder enten på at styrke samarbejdet eller har endnu ikke konkrete erfaringer.

Selvom relevante aktører fra civilsamfundet ikke nødvendigvis arbejder direkte med at skabe tryghed eller med at forebygge radikalisering og ekstremisme, kan der alligevel være potentialer og styrker, der med fordel kan drages nytte af.

Program

Temadagen byder på oplæg fra Karin Ingemann, leder af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Sussi Maack, chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS samt andre relevante aktører fra både offentlige myndigheder og civilsamfundet. Tilsammen skal de gøre os klogere på, hvad og hvordan samarbejdet mellem civilsamfundet og myndigheder er defineret – er det metoden, målgruppen, geografien eller noget helt fjerde?

Hent program (pdf)

Praktisk info

Dato: Mandag den 5. februar 2018
Tid: Kl. 12.30-17.00
Sted: MBK, Pilestræde 61, 1. sal, 1112 København K
Parkering: Der er enkelte parkeringsmuligheder på adressen. Derudover henvises til  parkeringskælder på Israels Plads, 1361 København K.

Tilmelding

Tilmelding sker til Katrine Dyrlund på kjd@siri.dk senest den 20. januar 2018.
Skriv venligst navn og organisation/arbejdsplads i tilmeldingen.
Deltagelse er gratis.

Hent invitation og program (pdf)