Events


Energi til Hinanden: Esbjergs inspirerende nye ungeindsats
12.04.2023 Kl. 14.00 - 17.00 0.00kr. Platformen Esbjerg på Gl Novrupvej 14, 6705 Esbjerg

Energi til Hinanden: Esbjergs inspirerende nye ungeindsats

Esbjerg Kommune har sammen med Lauritzen Fonden, Den Sociale Kapitalfond og SUS – Socialt Udviklingscenter netop afsluttet projekt Energi til Hinanden.

I de seneste 3 år har vi udviklet en ny type ungeindsats inspireret af relationel velfærd: En indsats, hvor unge bliver mødt af medarbejdere med tålmodighed og positive forventninger, og hvor indbydende lokaler på Vindmøllen danner ramme om et fællesskab mellem unge, der hjælper hinanden videre mod job hos engagerede lokale virksomheder eller en ny start på uddannelse.

Nu er vi klar til at dele de gode erfaringer og resultater, som betyder, at indsatsen fortsætter for kommunale midler – fordi det menneskeligt, fagligt og økonomisk betaler sig.

Det sker 12. april 2023 kl. 14-17 på Platformen Esbjerg på Gl Novrupvej 14, 6705 Esbjerg.

Arrangementet er gratis og åbent for alle med interesse i arbejdet med unge i udsatte positioner – i Esbjerg og fra andre steder i landet.

Program

  • Velkommen kl. 14, v. Jens D. Lauritzen, Formand i Lauritzen Fonden
  • Kort introduktion til projektet, v. SUS
  • Rundtur på Vindmøllen med besøg hos både unge og medarbejdere
  • Præsentation af social investeringscase, v. Den Sociale Kapitalfond
  • Afsluttende paneldebat med projektets parter:
    – Jobcenterchef i Esbjerg Kommune, Pia Niemann Damtoft
    – Souschef i Lauritzen Fonden, Kathrine Geisler Madsen
    – Udviklingschef i SUS, Mathias Bruhn Lohmann
    – Trusted Advisor i Den Sociale Kapitalfond, Birgitte Frost Mathiasen
  • Afslutning og efterfølgende bobler & tapas fra kl. 17-18.

Tilmelding

Tilmeld dig via knappen herunder.

Tilmelding senest 10. april. Der er kun et begrænset antal pladser.