Eksperimenter


Kan man designe en revolution?

Når et barn bliver født på Bornholm, er der større sandsynlighed for, at det vokser op i en familie, der befinder sig i en udsat position i samfundet, end mange andre steder i Danmark. Men behøves det være sådan?

Det spørgsmål har et meget ambitiøst og storstilet program på øen nu arbejdet med i et par år. Programmet, De Små Børns Bornholm, er et lille stykke danmarkshistorie.

For det er det første af sin slags, som i så stor skala, med så mange involverede – og med en gennemgående innovativ rød tråd – er i gang med at vende en samfundsudvikling. Ved at fokusere på dem, der skaber fremtiden: De mindste bornholmere.

Lytning og alliancer

Bag projektet står Bornholms Regionskommune, Egmont Fonden og SUS.

Sammen er de i gang med at udvikle og afprøve indsatser, der kan løfte hele småbørnsområdet på Bornholm på alle leder og kanter.

Uanset om det er at styrke den pædagogiske praksis i øens børneinstitutioner eller den helt tidlige indsats ved graviditet og fødsel. Om det handler om at få skabt reelle samtaler mellem småbørnsforældre og øens politikere ved at lave lytte-sessions. Eller at skabe en helt ny bevægelse og stærkt fællesskab fra bunden: Bornholms Børnealliance.

Ligeværd og fællesskab

Grundtanken er, at støtten til børn og forældre på Bornholm skal rykkes helt tæt på småbørnsfamiliernes liv og hverdag.

Og at når man inddrager både familier, fagpersoner, myndigheder og civilsamfund i et ligeværdigt samarbejde, så skabes der grobund for markante forandringer, der både kommer børnene, deres familier og resten af det bornholmske samfund til gavn. Og på sigt: Andre lokalsamfund og kommuner i Danmark med lignende problemstillinger.

Hvorfor er eksperimenter nødvendige?

  • De dele af velfærdssystemet, som er sat i verden for at støtte mennesker med behov for hjælp i svære livssituationer, kommer til tider til kort – vi opnår ikke de resultater, vi ønsker. Derfor er der brug for at skabe og afprøve nye veje frem. Der skal skabes nye sociale løsninger, der passer til tiden og menneskene. Det kan være radikale nye løsninger og tilgange, eller det kan handle om at tilpasse og justere eksisterende indsatser og koncepter.
  • Vi skal turde udforske det ukendte, sætte os selv mere på spil og være mindre prædefinerende i vores måde at løse problemer på i samfundet for at udvikle nye løsninger. Det kræver, at der arbejdes opfinderfagligt og sættes rammer for eksperimenter, som skaber læring om, hvad der virker og ikke virker, inden vi fører idéer ud i livet i større skala.
  • Kommuner, organisationer og fonde skal være villige til at indgå i samarbejder, hvor man ikke på forhånd er helt sikre på, hvilke aktiviteter der sættes i gang, eller hvilke resultater, man ender med. Det er grundlaget for at udvikle nye løsninger, der står på de levede erfaringer, borgerne har – og som gør op med det, der ikke virker. Hvis vi skal skabe forandring i samfundet, systemer og menneskers livsvilkår, skal det ske med et klart afsæt, udforskning og afprøvning, der leder til mere bæredygtige løsninger, end dem vi kender i dag.

Eksperimenter – på mange måder

Kollektive ungebudgetter

Kollektive ungebudgetter

Et nyt og eksperimenterende tilbud til unge i sårbare positioner i Randers Kommune og Herning Kommune er Danmarks første forsøg med ’kollektive ungebudgetter’, hvor små grupper af unge får stillet op mod 60.000 kroner til rådighed, som de selv må styre og bruge på, hvad de vil. Projektets grundidé med at give udsatte borgere penge i hænderne til selv at skabe positive forandringer er for længst afprøvet med stor succes i mange udviklingslande. I de to kommuner vil man nu for første gang afprøve konceptet for at hjælpe sårbare og udsatte unge i Danmark uden uddannelse og job godt videre i livet.

Læs mere om projektet
De små børns Bornholm

De små børns Bornholm

Børn på Bornholm vokser hyppigere end andre børn op i en familie i en udsat position i samfundet. Det har betydning for børnenes udvikling, læring og generelle trivsel – og dermed også for samfundet på Bornholm. Netop derfor er øens børn helt centrale. De er nøglen til at vende en samfundsudvikling – hvis den rigtige støtte og meningsfulde indsats er til stede. Det er udgangspunktet for det ambitiøse program, som er det første af sin art i Danmark. Det består kort sagt af en lang række indsatsområder, hvor hjælp og støtte til småbørnsfamilierne intensiveres, sættes ind tidligere og flyttes tættere på småbørnsfamiliers hverdag.

Læs mere om projektet
Opgang til opgang

Opgang til opgang

Denne nye helhedsorienterede og relationelle beskæftigelsesindsats over for udsatte familier i Gellerup, Aarhus Kommune, skal bl.a. give ledige forældre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet og forbedre familiernes generelle trivsel og fremtidige livsmuligheder. Ved hjælp af et helhedsorienteret og tværfagligt fokus på hele familien og en tæt relation familier og medarbejdere imellem kan der tages hånd om de sociale og familiemæssige problemer, der ellers ofte spænder ben for en vellykket beskæftigelsesindsats. SUS har designet indsatsen og rådgiver og sparrer i processen.

Læs mere om projektet

Sådan kan du gøre

SUS arbejder i stigende grad med at skabe og udvikle nye løsninger på komplekse udfordringer. Her er nogle gode opmærksomhedspunkter.

  • Søg helheden. Prøv at åbne kompleksiteten op frem for at reducere den: Hvordan ser problemstillingen ud med et dobbelt blik, der ser borgeren og samtidig ser systemet/medarbejderen?
  • Løsninger kan være simple. Banale løsninger kan forandre meget. Det innovative er det, der får noget til at virke bedre – og opstår typisk i en kombination af nyt og gammelt. Spørg: Hvad fungerer godt i dag? Hvad kunne være nyt her? Hold op med at gøre det, der ikke virker.
  • Brug design- og innovationsværktøjer til fælles idéudvikling. Hvordan kan vi skabe rum hvor vi sammen kan øve os på fremtiden? Visualisering kan fx være en stærk samtaleåbner, værktøjer, der pirrer forestillingsevnen, kan få flere til at se nye muligheder.
  • Arbejd systematisk med involvering og feedback: Ethvert forsøg på at transformere en systemisk praksis bør arbejde systematisk med at lytte til og indhente feedback fra dem, der skal få gavn af den nye praksis. Ellers vil løsningerne ikke kunne bære.