Evaluering af investering i velfærdsindsats til udsatte familier
Projektet er et investeringsprojekt mellem Den Sociale Investeringsfond (DSI) og Vejle Kommune, hvor målet er at støtte familier i udsatte positioner med anden etnisk baggrund end dansk gennem en fleksibel og intensiv familiebehandling leveret af Memox.
Projektet sigter mod at forbedre familiernes trivsel, reducere behovet for anbringelser og sikre en bedre samlet livskvalitet for familierne. DSI’s investering er baseret på resultater, hvor Vejle Kommune løbende betaler tilbage baseret på opfyldelsen af specifikke mål.
SUS fungerer som evaluator i projektet. Vi sikrer løbende rapportering om resultaterne i forhold til fire konkrete betalingsmål, som vurderes for hver familie, og opgør Vejle Kommunes betalingsforpligtelse til DSI. Derudover analyserer vi de indsamlede data for at skabe læring, identificere mønstre og forstå, hvilke faktorer der påvirker resultatopnåelsen. SUS deltager desuden i styregruppemøder og fungerer som sparringspartner for både Vejle Kommune og Memox mhp. at hjælpe med at justere og optimere indsatsen løbende.