(UDSOLGT) Samtaleevent: Fra socialpsykiatri til fællesskab – hvordan bygger vi bro mellem socialpsykiatri, borger og civilsamfund?
Hvordan skaber vi adgang til meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet for mennesker i psykisk mistrivsel? Og hvorfor er samarbejdet mellem kommuner, socialpsykiatri og civilsamfund ofte svært – når alle gerne vil?
Vi inviterer til en eftermiddag om mulighederne og udfordringerne, når vi bygger bro mellem socialpsykiatrien og lokalsamfundet. Dagen tager udgangspunkt i erfaringerne fra projektet Spil Sammen!, hvor fem kommuner i tre år har arbejdet med at skabe forbindelser mellem kommunale tilbud og lokalsamfundets fællesskaber.
Gennem faglige samtaler, dialog og erfaringsudveksling får du mulighed for at dykke ned i, hvad der skal til for at skabe reel adgang og deltagelse for mennesker i sårbare positioner.
Du får:
- Konkrete eksempler på og anbefalinger til samarbejdet mellem socialpsykiatri, kommune og civilsamfund
- Dialog med andre aktører på området
- Handlingsanvisende perspektiver med udgangspunkt i din praksis
- Indsigter fra borgeres egne erfaringer med overgangen fra socialpsykiatri til fællesskaber
- Indblik i en social recovery-orienteret og samskabende tilgang
Eventet henvender sig til ledere i socialpsykiatrien, civilsamfundsaktører og alle, der er nysgerrige på at skabe bedre veje til fællesskab og deltagelse.
Deltag gratis
Eventet er gratis, men kræver tilmelding senest d. 1. april 2026. Eftermiddagen starter ud med frokost fra kl. 12.00-12.30.
Både eventet og projektet Spil Sammen! er finansieret af VELUX FONDEN.
Program for dagen
12.00-12.30 – Ankomst og frokost
12.30-12.40 – Velkommen v. SUS og VELUX FONDEN
12.40-13.00 – Fagligt oplæg om Social Recovery
13.00-13.05 – Borgerstemmer
13.05-13.25 – Hvad ved vi og hvor skal vi hen? Indsigter fra Spil Sammen!
13.25-13.30 – Borgerstemmer
13.30-13.50 – Pause
13.50-14.30 – Gruppesamtaler: Hvad gør sig gældende i din praksis?
14.30-14.40 – Borgerstemmer
14.40-15.10 – Panelsamtale: Hvordan handler vi på det?
15.15 – Tak for i dag
Spil Sammen! har skabt frirum og fællesskab
Hvis du er nysgerrig på, hvordan Spil Sammen! har skabt frirum og fællesskab ved at koble civilsamfund og socialpsykiatri, kan du læse et interview med Julie Larsen, der blev en del Craft Klubben: ”Se mig, her går jeg! En ung med skizofreni kan godt hjælpe andre”
Det praktiske
Tid: 8. april 2026, kl. 12.00-15.15
Sted: VILLUM WINDOW COLLECTION, Maskinvej 4, 2860 Søborg.
Tilmeldingsfrist: 1. april 2026
Pris: Gratis
Mad: Der er gratis frokost. Du kan angive, om du har fødevareallergier eller kosthensyn, når du tilmelder dig.