Netværksdag om Relationel Velfærd i Glostrup
SUS – Socialt Udviklingscenter inviterer i samarbejde med Glostrup Kommune til netværksdage om Relationel Velfærd, hvor der vil være fokus på praksisnære drøftelser, erfarings- og vidensdeling samt netværksdannelse. Med udgangspunkt i konkrete indsatser med Relationel Velfærd som omdrejningspunkt vil der være mulighed for at blive inspireret og blive klogere på, hvordan Relationel Velfærd kan se ud i praksis i mødet med borgerne og i vores organisationer.
Vi mødes på tværs af organisationer og fagområder for at dele erfaringer, undersøge dilemmaer, udfordringer og potentialer og blive klogere i fællesskab på, hvordan Relationel Velfærd kan se ud – både i mødet med borgerne og i den måde, vi organiserer og leder arbejdet på.
Hvem er netværksdagene for?
Netværksdagene henvender sig til ledere, konsulenter og fagprofessionelle i organisationer, der:
- allerede arbejder med Relationel Velfærd
- planlægger at skulle arbejde med Relationel Velfærd
- eller er nysgerrige på, hvordan Relationel Velfærd kan se ud i praksis
Netværksdagen er støttet af Grundfos Fonden og Lauritzen Fonden.
Program for dagen
Vil du have programmet tilsendt direkte på mail? Skriv til noreply@sus.dk
9.30 – Ankomst og morgenmad
10.00 – Velkomst v. SUS
- – Relationel Velfærd – snublerier og læring over tid
v./ Pernille Randrup-Thomsen, leder af Opgang til Opgang, Aarhus Kommune, Pia N. Damtoft, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, Kathrine Geisler Madsen, direktør i Lauritzen Fonden
Hvordan ser Relationel Velfærd ud i praksis fra tre forskellige perspektiver – hvorfor er Relationel velfærd interessant at arbejde med? Hvilke ’snublerier’ har skabt den største læring omkring Relationel velfærd omsat i organisationer?
10.45 – Pause
11.00 – Samtalecafé #1: Relationel Velfærd i praksis – potentialer, dilemmaer og udfordringer.
Du vælger ét af tre spor ved tilmelding:
- Spor 1A: Relationel Velfærd i beskæftigelsesindsatser
Case-oplæg:- Energi til hinanden, Vindmøllen (Esbjerg) ved Christina Hvidberg Gudiksen
- Det tværfaglige Ungeteam (Aarhus) ved Stephanie Liborius Fønsler
- Spor 1B: Relationel Velfærd på børn- og familieområdet
Case-oplæg:- Børn, Familier og Fællesskaber (Aarhus) ved Mette Lybech
- MIFU (Bornholm) ved Karina Elkjær
- Spor 1C: Helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for børn og voksne i udsatte positioner
Case-oplæg- Opgang til Opgang (Aarhus) ved Pernille Randrup-Thomsen
- Sammen om Velfærd (Viborg) ved Morten Kurth
Læs uddybet om de tre spor og deres cases her.
12.50 – Netværksfrokost
13.35 – Samtalecafé #2: Forudsætninger for at arbejde med Relationel Velfærd
Du vælger ét af to spor ved tilmelding:
- Spor 2A: At være leder af Relationel Velfærdsindsatser
Fokus på ledelse af medarbejdere i Relationel Velfærdsindsatser, strategisk ledelse af Relationel Velfærd og ledelse af tværfaglige teams. - Spor 2B: At være medarbejder i Relationel Velfærdsindsatser
Fokus på, hvad det betyder for medarbejdere at arbejde med Relationel Velfærd, hvordan man balancerer relationer og rammer, og hvilken kultur, struktur og ledelse der er befordrende.
15.30 – Fælles afslutning
16.00 – Farvel og tak for nu
Flere oplægsholdere og cases offentliggøres løbende
Samtalecaféer – perspektiver, læring og netværk
I løbet af netværksdagen afholder vi to samtalecaféer med tid til indsigt, fordybelse og netværk. Samtalecaféerne er opdelt i forskellige spor, så du kan vælge det, der er mest relevant for dig. Ved tilmelding vælger du ét spor til hver samtalecafé.
Formiddag: Samtalecafé #1 – Relationel Velfærd i praksis med cases og erfaringer fra organisationer, der arbejder med Relationel Velfærd. Her vil du kunne vælge mellem tre spor om beskæftigelse, børn- og familieområdet eller helhedsorienterede tværfaglige indsatser for børn og voksne i udsatte positioner.
Eftermiddag: Samtalecafé #2 – Forudsætninger for at lykkes Organisatoriske, kulturelle og faglige perspektiver på det relationelle arbejde. Her kan du vælge et spor om at være leder af Relationel Velfærdsindsatser eller at være medarbejder i Relationel Velfærdsindsatser.
Vil du vide mere om Relationel Velfærd?
Hvis du vil læse mere om SUS’ arbejde med Relationel Velfærd, kan du læse årsmagasinet fra 2025, der havde Relationel velfærd som tema.
Du kan også læse om de spændende erfaringer, Aarhus kommune har gjort sig – kommunen har omstillet fra system-velfærd til Relationel Velfærd på børne- og familieområdet, og vi har fulgt dem og samlet deres erfaringer undervejs. Det kan du læse her.
Til selve netværksdagene vil der være rig mulighed for at høre mere om SUS’ samarbejde med Glostrup Kommune og Esbjerg Kommune om Relationel Velfærd.
Det praktiske
Tid: 23. november
Sted: Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2, 2600 Glostrup
Pris: 500 kr
Mad: Netværksdagen er inklusiv forplejning. Du kan angive, om du har fødevareallergier eller kosthensyn, når tilmelding åbner.
Indflydelse på dagen: Du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med ønsker til drøftelser i samtalecaféerne, når tilmelding åbner.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Agnes, der koordinerer netværksdagene, på asj@sus.dk