Publikationer

  • Udgivelse

Fællesskabsbudgetter – resultater, læring og modelbeskrivelse

Fællesskabsbudgetter i Herning og Randers giver unge ledige indflydelse på vejen mod job og uddannelse. Læs om resultater, læring og indsatsmodellen.

Forfattere Malene Steinicke Kjær, Simon Hjortnæs Haugegaard, Jon Østergaard Eilenberg og Lisa Marie Bak

Udgivelsesår 2025

Antal sider 56

Hvad sker der, hvis unge ledige i udsatte positioner selv får lov til at bestemme, hvad der skal til for at komme tættere på beskæftigelse? Og hvis en række organisationer, virksomheder og uddannelser tilbyder oplevelser, så de unge kan undersøge forskellige slags beskæftigelse og uddannelse? Alt sammen i en stærk fællesskabende ramme.

Det har Herning og Randers Kommuner sammen med SUS – Socialt Udviklingscenter afprøvet med finansiering af Grundfos Fonden.

Projektet er det første eksperiment med kollektive, borgerstyrede budgetter i en dansk kontekst. Og resultatet er lovende – både for de unge, for kommunerne og for samfundet som helhed.

Publikationen her sætter fokus på læring og resultater og beskriver indsatsmodellen i Fællesskabsbudgetter.