SUS’ arbejde rundt i landet med relationel velfærd er inspireret af Hilary Cottam – den britiske pionér i socialt arbejde, som er ophavskvinde til begrebet. Her er de 6 grundprincipper, vi arbejder med.

Vi skal ikke blot forsøge at fikse borgernes enkeltstående problemer, men prøve at finde frem til, hvad der for dem kan skabe mening, håb og virkelyst – og lade dét styre den samlede indsats.

Vi skal på én gang hjælpe borgerne med at styrke deres evne (kapabilitet) til at gribe de muligheder, de faktisk har, og samtidig prøve at forbedre de begrænsende strukturer. Kapabiliteter kan fx være læring, sundhed, fællesskab og relationer.

Vi skal tilrettelægge al hjælp, så den styrker menneskers bånd til hinanden – både fordi gode relationer giver livskvalitet i sig selv, og fordi det styrker borgernes evne til at hjælpe hinanden indbyrdes.

Vi skal ikke kun tænke i, hvor mange (offentlige) midler der skal bruges på et område, men også hvordan vi kan aktivere andre typer af ressourcer. Det kan være viden, tid, kompetencer, netværk og ting, som borgerne råder over eller kan trække på hos hinanden, hvis det organiseres rigtigt.

I stedet for kun at fokusere på risikofaktorer i borgernes tilværelse – alt det, der kan gå galt – skal vi starte der, hvor der faktisk er muligheder for at få noget rigtigt til at lykkes. Det vil sige bygge på tillid og positive forventninger – uden at lukke øjnene for reelle risici.

Selvom vi har en velfærdsstat, der i princippet er tilgængelig for alle, har vi opbygget ressourcekrævende visitationssystemer for at begrænse indsatsen til de særligt trængende. I et mere åbent system vil der kunne bruges flere kræfter på kerneopgaverne – til glæde for både borgere og medarbejdere.

Guiden indgår i SUS’ årsmagasin 2025 om relationel velfærd.

Kilde: Hilary Cottam: Radikal hjælp – Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten, Forlaget Mindspace, 2018.