Ved hjælp af Traumebevidst Tilgang (TBT) vil en række kommuner arbejde for, at voksne i sociale indsatser får det fulde udbytte af den støtte og behandling, der tilbydes.

Lige nu er SUS, Kompetencecenter for Traumer og Landsforeningen Spor gået sammen om at udbrede og kompetenceudvikle den Traumebevidste Tilgang i Odense, Faaborg-Midtfyn og Holstebro Kommune. Som led i et modningsprojekt, finansieret af Social- og Boligstyrelsen, der skal understøtte de tre kommuner i at implementere en traume-bevidst tilgang i arbejdet med voksne i sociale indsatser.

Hvis man spørger Christian Tauby-Theill, der er projektleder for kompetenceudviklingen, og chefkonsulent i SUS, er det helt afgørende at arbejde traumebevidst, hvis de sociale indsatser skal forløse deres potentiale.

”Vores hypotese er, at det manglende blik for bagvedliggende traumer er en del af årsagen til at mange af de indsatser, vi har i dag, ikke virker. Vi bliver nødt til at have blik for og tage hånd om roden til problemet – og det gør vi ved at arbejde traumebevidst,” fortæller han.

Han fortsætter:

”Når man ikke arbejder traumebevidst, får man i bedste fald ikke nok ud af ens indsats, og borgeren opnår ikke den ønskede effekt. I værste fald kan man risikere at re-traumatisere borgeren i sit forsøg på at hjælpe”.

Christian Tauby-Theill forklarer, at mennesker, der har oplevet traumer, ofte lever med senfølger af traumet og såkaldte ’triggers’. Triggers refererer til, at hverdagshændelser kan minde borgeren om en traumatisk oplevelse og derved reaktivere en traumerespons. Hvis man ikke forstår, at der er tale om en traumerespons, kan det være enormt svært at arbejde med borgeren. Borgere med senfølger kan opleves som utilregnelige, passive og umulige at få kontakt til, fordi de pludselig bliver påvirket eller reagerer på en – for andre – lille ting. Men det handler om, at de via deres reaktioner og adfærd prøver at overleve en situation, som for dem, på grund af traumet, virker farlig og gør dem magtesløs.

”For eksempel arbejder vi med en kvinde, der har det svært med synet af døre, der bliver åbnet, fordi det minder hende om som barn at ligge på sit værelse og vide, at der kommer til at ske noget ubehageligt, når døren går op. Man kan altså sidde og have en samtale med hende, hvor hun pludseligt får det dårligt og bliver svær at få kontakt med, fordi hun ser døren gå op. Hvis man ikke kender hendes historie, er det umuligt at vide, at det trigger hende at se døren gå op – men når man kender til traumet, kan man sammen med hende aftale, hvad der skal gøres for, at hun føler sig tryg, fx ved at hun kan sidde med ryggen til døren eller sørge for, at døren ikke kan åbnes”.

”Et andet eksempel er en borger, der bliver trigget, hvis nogen har alkoholånde. Før i tiden ville der ofte opstå en konflikt, når hun var i kontakt med nogen, der lugtede af alkohol – men i dag forstår hun sin egen traumerespons, og derfor kan hun sige: ”Undskyld, det har ikke noget med dig at gøre, men jeg reagerer dårligt på lugten af alkohol, så jeg sætter mig lige et andet sted hen”. På den måde får hun fjernet sig selv fra situationen uden at skabe hverken problemer eller afvisning for personen, hun fjerner sig fra”.

Ifølge Tauby-Theill er det altså nøglen til en langt mere nænsom hverdag, at man forstår borgernes triggers – og at borgerne forstår deres egne.

Kræver traumebevidsthed en lang række urealistiske særhensyn?

Man kan hurtigt få opfattelsen af, at der skal tages mange særhensyn, når man arbejder traumebevidst – og i en ideel verden ville der også være flere ressourcer til at skræddersy den pædagogiske tilgang til hver enkel borger – men Tauby-Theill understreger, at der også er mange generelle tiltag, som øger traumebevidstheden i en organisation. I TBT arbejdes der ud fra fire generelle principper – eller fire R’ere (på engelsk).

Det er ikke kun borgerne, der har traumer

Størstedelen af befolkningsgrupper i socialt sårbare positioner har traumer – men det samme gælder en relativt stor andel af almenbefolkningen. For eksempel har 64% af personalet i psykiatrien traumer. Det er altså ikke kun borgere, der kan risikere at opleve triggere eller blive ramt af traumer i hverdagen. Derfor siger Christian Tauby-Theill: ”Alt, du gør med borgeren, skal du også gøre med medarbejderen”.

Han uddyber, at det er afgørende, at der er psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

”Som medarbejder skal du vide, at du kan få hjælp,” uddyber han og peger på supervision og kollegial sparring som nogle af de redskaber, der kan gribe medarbejderne i eventuelle traumeresponser.

”Vigtigst af alt er at skabe et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed – det er altafgørende, at man kan vende alt det, man bliver ramt af, og også tvivl og overvejelser med kollegaer og ledere.”

Derfor er selve forløbet, der skal kompetenceudvikle blandt medarbejderne i Odense, Faaborg-Midtfyn og Holstebro, også anlagt ud fra en Traumebevidst Tilgang. Og hvordan er en kompetenceudvikling så traumebevidst?

”Vi bruger principperne for TBT på selve kursusdagene. Vi gør os altså umage med at skabe et traumebevidst undervisningsrum – et rum, hvor vi snakker om, hvad der er trygt, og får sat gang i den åbne dialog, fx om der er nogen, der bliver trigget af noget,” fortæller Tauby-Theill.

Traumebevidsthed fra køkken til kontor

”Hvis en organisation skal arbejde traumebevidst, er det vigtigt, at tilgangen bliver implementeret i hele organisationen. Det er ikke kun pædagogen, psykologen eller sagsbehandleren, der skal være traume-bevidst – det er også køkkenpersonalet og den administrative medarbejder”.

Christian Tauby-Theill uddyber, at TBT netop skal gælde alle i huset – og at det gælder både personalets kontakt med borgerne og deres kontakt med hinanden.

Et eksempel er, at al kommunikation i huset kan – og bør – være traumebevidst. Det lyder umiddelbart omfattende, men Christian Tauby-Theill understreger, at det ofte er simple ændringer, der kan gøre den store forskel.

”Mange med senfølger reagerer dårligt på afvisninger. Derfor kan et skilt med teksten ”Ingen adgang” være en trigger, hvorimod ”Personaleafdeling” ikke vil være det. På samme måde er det for mange en trigger at få et officielt brev, som de ikke forstår, da det kan trigge følelsen af, at man ikke duer til noget, hvilket er en følelse, mange, der er ramt at traumer, bærer rundt på. Ved at være opmærksom på at skrive en mødeindkaldelse til en borger i et letforståeligt sprog, kan man altså undgå en traumerespons og gøre borgerens forløb mere forudsigeligt og trygt.”

Tauby-Theill understreger, at der for en borger kan være lang vej til målstregen, hvis man allerede føler sig slået hjem ved mødeindkaldelsen. Skiltet og mødeindkaldelsen er altså to eksempler på, at forholdsvis små ændringer i vores kommunikation kan gøre en stor forskel for den, der læser det.

Traumebevidsthed er ikke en metode – men en kulturændring

”Traumebevidst Tilgang er ikke en metode med 10 enkle trin. Det er en gennemgribende ændring i kultur og organisation,” forklarer Tauby-Theill.

”Derfor skal medarbejderne klædes grundigt på til den løbende kulturændring mod en traumebevidst måde at arbejde på, som de står overfor”.

For at forstå traumebevidsthed – og hvorfor det er vigtigt – er det afgørende at få et indgående indblik i det at leve med traumer. Derfor er det en tungtvejende del af kompetenceudviklingen i kommunerne, at Landsforeningen Spor deltager med erfaringseksperter. Erfaringseksperterne lever selv med traumer, og de kan bedre end nogle andre sætte ord på, hvilken forskel det gør selv at være traumebevidst og ikke mindst blive mødt traumebevidst – og hvad der sker, hvis det ikke er tilfældet. Derfor er erfaringseksperterne med til at designe forløbet og er med på alle kursusdagene, hvor repræsentanter fra de tre kommuner bliver undervist i Traumebevidst Tilgang.

SUS bidrager til kompetenceforløbet med indgående viden om og erfaring med involvering af borgere i sårbare positioner og med udvikling og implementering af nye initiativer og tilgange.

Kompetencecenter for Traumer har psykiater- og psykologviden om traumer og erfaring med at undervise i og implementere en traume-bevidst tilgang.

Med viden fra alle tre perspektiver har SUS, Kompetencecenter for Traumer og Landsforeningen Spor designet et udviklingsforløb, der i sidste ende skal munde ud i en bæredygtig kulturændring mod Traume-bevidst Tilgang i alle tre kommuner.

Forløbet varer indtil udgangen af 2026 og er en del af Social- og Boligstyrelsens nye fokus på at udbrede TBT til hele landet.

Modelfoto af Bax Lindharft