Aktuelt

NYHED 17.01.2025


Alle vil gerne bygge bro mellem civilsamfund og kommune. Bornholm gør det.

Siden Bornholms Børnealliance blev stiftet for fire år siden, er telefonen hos Bornholms Regionskommune begyndt at ringe mere og mere. I den anden ende af røret sidder nysgerrige kommuner, der alle stiller spørgsmålet: ”Hvordan gør I?”.

At samarbejde med civilsamfundet er nemlig kommet på dagsordenen hos landets kommuner på tværs af Danmark.

Temaet var en central del af Kommunalpolitisk Topmøde sidste år, da KL satte fokus på, hvordan kommunerne finder nye svar på de store udfordringer, velfærdssamfundet står overfor både nu og i fremtiden, under titlen ”Nye veje til fælles velfærd”.

Også på Christiansborg får civilsamfundets betydning i løsningen af komplekse samfundsudfordringer stor politisk opmærksomhed. Det indgår som et vigtigt element i regeringens 2030-plan.

Derfor er der brug for inspiration. Og i Bornholms Regionskommune er man i fuld gang med at afprøve, hvordan sådan et samarbejde konkret kan se ud. Samarbejdet kalder de Bornholms Børnealliance. Alliancen er en del af storskalaprogrammet De Små Børns Bornholm.

En alliance for alle, der vil gøre en forskel

De Små Børns Bornholm blev skudt i gang i 2018 som et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Egmont Fonden og SUS som en reaktion på, at børn på Bornholm hyppigere vokser op med en sårbar familiebaggrund end børn i Danmark generelt. Ambitionen var at give alle børn på øen de bedst mulige livschancer og det bedst mulige afsæt for læring, udvikling og trivsel.

De indledende faser i programmet handlede om at lytte til Bornholms småbørnsfamilier. Da man begyndte at lytte, stod det pludseligt klart, at der var behov for mere, end hvad det kommunale program kunne tilbyde. Der var behov for netværk, fællesskaber, gode råd og aktiviteter for øens småbørnsfamilier. Med andre ord var der brug for civilsamfundet.

Ud af det behov opstod Bornholms Børnealliance: En alliance for alle lokale kræfter, der ville være med til at gøre en forskel for øens mindste.

”Børnealliancen er et netværk for lokale civilsamfundsaktører og kommunale medarbejdere og institutioner. Store som små, nationale som helt lokale,” siger Linda Kofoed Lund Hansen, der er programleder i De Små Børns Bornholm.

Hun fortæller, at alliancens styrke netop er diversiteten i medlemmer. Medlemmer, der skal lære hinanden at kende endnu bedre og udvikle, hvordan de i fællesskab kan drage nytte af hinanden i arbejdet med at skabe aktiviteter for de målgrupper, som måske i dag ikke får nytte af medlemmernes aktiviteter.

”Vi har alt fra Red Barnet og Røde Kors til en lille lokal legestue med i alliancen,” uddyber Camilla Dahl Mørch, der er udviklingskonsulent i Bornholms Regionskommune.

I børnealliancen samles lokale foreninger, kulturinstitutioner, organisationer, borgerforeninger og mange flere om indsatsen for øens små medborgere. Det handler om at skabe en lokal bevægelse, hvor bornholmerne ser børneområdet som noget, alle kan bidrage til – uanset om man er nabo, virksomhedsejer, frivillig i den lokale idrætsforening eller noget helt fjerde.

”Hvis du vil være med, så er du med. For så er det jo fordi, du har noget at byde ind med: et engagement og interesse, som er det, en alliance lever af,” siger Camilla Dahl Mørch.

”Man behøver ikke på forhånd at vide, hvordan man kan bidrage. Vi kan alle sammen være med til at gøre en forskel for vores små børn og familier. Ikke kun hvis du arbejder med børn i forvejen,” fastslår Linda Kofoed Lund Hansen.

Og interessen er stor. Over 30 lokale civilsamfundsaktører er indtil videre med. Ved at gå sammen og slå ring om de mindste børn kan alliancen være en stærk kraft bag skabe et fællesskab på tværs af det bornholmske civilsamfund, kommunen, virksomheder og lokale fonde – og derigennem også skabe nye indsatser for de mindste børn.

Allerede nu har man som barn på Bornholm fx kunnet høre historier på biblioteket – læst op af en frivillig fra en social organisation. Småbørnsfædre har deltaget i “baby building”-aktiviteter sammen med deres tumlingebørn; en aktivitet, som er blevet arrangeret i samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet. Og forældre og børn har fået støtte til at blive fulgt til gymnastik i den lokale gymnastikforening gennem et samarbejde mellem børnehuse og det lokale foreningsliv. På måde er der bygget bro til foreningslivet, så det er nemmere at komme med og deltage.

Men der er ikke kun brug for organisationer, der skaber oplevelser for børn i alliancen – der er også brug for forældrenes arbejdspladser.

”Når en lokal virksomhed er med i alliancen, bidrager den blandt andet ved at gøre sine medarbejdere, der er kommende eller nybagte forældre, opmærksomme på de tilbud, der findes i alliancen. Har man været til et alliancemøde, så ved man, at Torben arrangerer fællesspisning, og at Bente laver gymnastik – og det netværk kan man hjælpe sine medarbejdere ind i,” forklarer Camilla Dahl Mørch.

Drømme og et manifest

I oktober sidste år holdt børnealliancen stormøde på Gaarden i Melsted, hvor alle sad med omkring bordet. Som TV2/Bornholm, der dækkede mødet, noterede sig, var det en ”blandet forsamling med politikere, pædagoger, direktøren for Rovfugleshowet og mange andre,” som var mødt op.

Den forsamling er et fint billede på, hvad børnealliancen er. Som Linda Kofoed Lund Hansen formulerer det:

”Vores børnealliance er ikke en samling sponsorater. Det er et netværk, hvor hver organisation eller virksomhed kan bidrage på sin egen måde. Der er ikke en fast form for, hvordan man er en del af alliancen. Det er enormt vigtigt, at medlemmerne selv former alliancen.”

Hun fortsætter:

”Fordi alle medlemmerne er med til at skabe og forme alliancen, har alle en aktie i den. Og alliancen er aldrig statisk. Vi drømmer hele tiden videre og udvikler den.”

Drømmene spænder vidt og bredt. For alliancens medlemmer kommer med vidt forskellige mål og ideer.

”Der er nogle, der drømmer om, at næste mor-barn-hold bliver fuldt booket. Og der er andre, der drømmer om at købe en bus, så de kan køre rundt og tage alle småbørnsfamilierne med til kulturoplevelser på øen,” fortæller Camilla Dahl Mørch.

Alligevel er der én ting, som står stærkt for alle medlemmer. Børnealliancens manifest.

”Selvom medlemmerne har forskellige mål, så er manifestet vores fælles flamme. Det er dét, vi alle sammen drømmer om og arbejder for,” siger Camilla Dahl Mørch.

”Vi har brugt rigtig lang tid på skabe vores manifest sammen. Manifestet er en del af vores fundament, fordi det er lavet og ejet af alle i alliancen – ikke af kommunen.”

Manifestet lyder:

Alle småbørnsfamilier skal have mulighed for at være en del af lokale fællesskaber! Derfor vil vi sammen slå ring om vores mindste medborgere og deres familier og give en hjælpende hånd i de tidlige år. Som medlemmer af Bornholms Børnealliance arbejder vi for at:

  • Gøre barnets første 1000 dage – og 100 dage før fødslen til et fælles ansvar
  • Forbinde de gode kræfter og søge samarbejdet med hinanden på tværs af civil- og lokalsamfundets foreninger, organisationer og initiativer.
  • Styrke samarbejdet med de kommunale aktører – og stille krav til hinanden!
  • Være modige og afprøve nye lokale veje til løsninger af sociale problemer
  • Lytte grundigt og søge dialogen – også når det er svært
  • Styrke åbenhed, tolerance og rummelighed i brede, lokale fællesskaber
  • Fastholde værdien af den personlige relation – og tage naboen med!

Hvorfor virker det på Bornholm?

Mange kommuner drømmer om et godt samarbejde med civilsamfundet. Sidste år lavede Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen et projekt, ”Ledelse af frivillighed og civilsamfund”, der skulle skabe viden om kommunernes tilgange til og erfaringer med arbejdet med civilsamfundet i en tid, hvor civilsamfundets betydning i løsningen af komplekse samfundsudfordringer i fremtidens velfærdssamfund kun bliver større – og også bliver prioriteret fra Christiansborg.

70 ud af 98 kommunaldirektører deltog i undersøgelsen. De sagde, at en af de vigtigste gevinster ved at samarbejde med civilsamfundet er en bedre opgaveløsning, lokal forankring og fælles ejerskab til løsninger i både kommune og civilsamfund, og at sådan et samarbejde kan styrke civilsamfundet i kommunen, give legitimitet til politiske beslutninger og frigøre ressourcer.

Men de sagde også, at der er barrierer og udfordringer. Der, hvor samarbejdet lykkes, er der ligeværdige relationer og tydelige roller og mål. Der, hvor samarbejdet ikke lykkes, er der ”kommunestyring og kommunetænkning”.

Så hvad er det, Bornholm kan og er lykkedes med?

 Faktisk er det helt afgørende, at Børnealliancen ikke er kommunens projekt, men er en bevægelse, der netop er samskabt af alle sine medlemmer.

”Lige nu er det jo ikke os i kommunen, der får de lokale til at deltage. Det gør de selv. Altså, de vil gerne og spørger: ”hvornår mødes vi næste gang?”. Og så går det på skift, hvem der er vært for møderne i alliancen,” fortæller Linda Kofoed Lund Hansen.

”Jeg tror også det gør en forskel, at vi er et lokalsamfund. Vi snakker med hinanden og får hinanden med ind i alliancen,” siger hun.

Og så er fornemmelsen på Bornholm er, at Børnealliancen rykker i lokalbefolkningen – simpelthen fordi, at folk mener, det er en vigtig sag.

For fagprofessionelle på øen giver alliancen derudover noget ekstra.

”Som deltager i Børnealliancen ser jeg netværket som et super kompetent og centralt fora i samarbejdet om børns gode liv på Bornholm. Børnealliancen er en vigtig alliance til inspiration, sparring og udvikling og spiller ind i Bornholms Folkebibliotekers strategiske indsatser målrettet børn og børnefamilier,” siger Lea Wolffbrandt, der er faglig koordinator af børneområdet på Bornholms Folkebiblioteker.

Spørger man De Små Børns Bornholms programleder om, hvad hun tror, der har gjort en forskel for alliancens gennemslagskraft, peger hun på dét at blive hørt, inddraget og dermed få indflydelse:

”Og så tror jeg heller ikke man skal undervurdere, at Børnealliancens forperson, Morten Riis, er viceborgmester. Det her med at have en politisk frontfigur, giver en fornemmelse af, at der et stort mulighedsrum. Man føler, at man rent faktisk kan rykke på noget – fordi det også kommer på den politiske dagsorden.”

Gode råd til andre kommuner

Selvom Linda Kofoed Lund Hansen og Camilla Dahl Mørch fortæller, at Bornholms Børnealliance er alles, understreger de også, at der er brug for en tovholder.

Det kunne være et godt råd til andre kommuner, som gerne vil i gang med at skabe bæredygtige samarbejder med civilsamfundet. Eller måske endda lave en civilsamfundsalliance, som Bornholm har gjort.

”Der er brug for en tovholder – én, der samler alle alliancens tråde. En facilitator, der kan stå for det praktiske og administrative som at indkalde til møder. Og den tovholder må være kommunen, for alle andre bliver ikke betalt for det,” siger Camilla Dahl Mørch.

På Bornholm er bidraget til Børnealliancen noget, som lokalbefolkningen laver ved siden af deres fuldtidsarbejde. Så hvis en kommune ønsker at samarbejde med civilsamfundet, må kommunen også bære ansvaret for at facilitere samarbejdet.

”Det er ikke realistisk eller bæredygtigt, at man udover de bidrag, man allerede giver ved at være med i alliancen, også skulle være den, der står for planlægning, indkaldelse og forplejning til møderne,” siger Linda Kofoed Lund Hansen.

Derfor må kommunen prioritere og allokere ressourcer til at holde samarbejdet kørende.

Og det kræver noget, især i starten, forklarer Linda Kofoed Lund Hansen:

”I dag vokser alliancen, uden vi behøver gøre noget for det. Medlemmerne gør præcis, som der står i manifestet: De ”tager naboen med”. Derfor er der nye medlemmer til hvert eneste møde”.

Men sådan var det ikke begyndelsen. Da der ikke var et manifest, var der ikke nogen, der vidste, hvad det betød at blive en del af en ”børnealliance”. Og man kunne ikke rekruttere medlemmer til alliancen hjemme fra skrivebordet.

”Det har krævet en kortlægning af lokalsamfundet: Hvem kunne være interesseret i at være med? Og så måtte vi ringe rundt og snakke med dem. Der skal investeres en del i starten,” forklarer Camilla Dahl Mørch.

”Det indledende arbejde har taget lang tid. Både at få folk ombord, men også at samskabe vores fælles manifest. Det samarbejde, vi ser i dag, har krævet mod og tålmodighed. Og hvis samarbejdet skal fortsætte i fremtiden, kræver det, at kommunen forsat prioriterer ressourcer til arbejdet med at holde trådene i samarbejdet sammen.”

Læs mere om De Små Børns Bornholm

De Små Børns Bornholm

Storskalaprogrammet vil give alle børn på øen de bedst mulige livschancer og det bedst mulige afsæt for videre læring, udvikling og trivsel.

Læs mere