Inddragelse, der skaber handlekraft


Inddragelse, der skaber handlekraft

Inddragelse og involvering af borgere, brugere, patienter, unge og andre grupper har længe været god praksis i velfærdssamfundet og civilsamfundet.

Men selvom der er bred enighed om, at mennesker i udsatte og sårbare positioner skal inddrages, mangler vi stadig strukturer, der giver reel adgang til indflydelse. Alt for ofte bliver indflydelsesrummet, der tilbydes, for småt i forhold til ambitionen. 

Vi mener, at varige forandringer for mennesker i udsatte og sårbare positioner kun skabes, når vi spørger og lytter til dem selv.

Mennesker er erfaringseksperter i deres eget liv og har unik viden, indsigt og perspektiver på alt, som påvirker deres liv og muligheder – uanset om det er i hverdagslivet, som borger i velfærdsstaten, målgruppe i en kommunal eller frivillig indsats eller noget fjerde. 

Derfor arbejder vi med at udvikle måder, hvor mennesker med levede erfaringer kan deltage som ligeværdige partnere i udviklingen af indsatser og rammer. For os betyder involvering, at erfaringseksperter får både indflydelse og handlekraft.  

Vi gør det, fordi vi ved, at indsatser, analyser og projekter på velfærdsområdet bliver bedre, når levede erfaringer inddrages. Vi ved også, at involvering af de levede erfaringer ofte skaber mere fagligt meningsfuldt arbejde for de fagprofessionelle, der møder borgerne.   

Vi samarbejder med organisationer, civilsamfund, kommuner og brugerorganisationer om at give mennesker i udsatte og sårbare positioner en tydeligere stemme i de processer, der former deres muligheder. Det gør vi gennem sparring og rådgivning, evalueringer, innovative projekt- og udviklingsforløb og kompetenceudvikling. 

Inddragelse – på mange måder

Unges stemmer i Esbjerg

Unges stemmer i Esbjerg

I Esbjerg kommer de fleste unge hurtigt videre i job eller på en
ungdomsuddannelse. Men der er også en gruppe unge, der har udfordringer
med at finde deres vej. Vi skabte viden sammen med de unge om, hvad der opleves som udfordrende og hjælpsomt på deres vej. For unges levede erfaringer kan hjælpe med at skabe nye veje for den næste generation.

Læs om MedVind i Østerbyen
#NetværkDerBærer

#NetværkDerBærer

Mange unge med anbringelsesbaggrund står i sårbare situationer, når de forlader deres børne- og ungehjem for at stå på egne ben. Bl.a. fordi de ofte mangler et stærkt netværk, der kan støtte op om dem. Sammen med de unge, en række opholdssteder og andre indsamler vi gennem 4 år viden og erfaringer og udvikler og afprøver derefter ideer til at styrke styrke anbragte børn og unges blivende netværk og relationer.

Læs mere om projektet
Vildt problem løses med unge

Vildt problem løses med unge

47.000 unge står uden for job og uddannelse. Det er ikke de unges problem, men et samfundsproblem. Unge er den vigtigste ressource til at vise vejen til løsninger, der holder. Derfor er unges stemme, erfaringer og viden omdrejningspunktet for partnerskabet ”En Vej til Alle”. En platform, hvor unge kan få medindflydelse på nytænkningen af de rammer og indsatser, som påvirker deres liv og deres uddannelsesmuligheder.

Læs om partnerskabet

Tips til selv at inddrage

Vi arbejder løbende med at udvikle metoder til at understøtte menneskers livsindflydelse og handlekraft. Her er fire gode opmærksomhedspunkter, vi selv bruger.

  • De rigtige spørgsmål. Hvordan laver vi dem, så de ligger tæt på en hverdagsvirkelighed? Og så samtalen starter bredt på det levede liv frem for på en smal system-vinkel.
  • Fra fortælling til viden. Nej til anekdotisk viden. Invitér i stedet mennesker med i det analytiske rum. Så man er med hele vejen.
  • Skab nye rum. Bredere rum for nye typer af dialoger mennesker imellem (borgere, medarbejdere osv.), og for menneskelighed i samtalen. Al viden er ligeværdig i dialogen.
  • Gennemsigtighed. Der er masser af magt i alle rum. Vær bevidst om dette, når der lægges en ramme. Træf valg, og vær tydelig om dem.

Læs vores publikationer om inddragelse

Skal vi hjælpe dig med at arbejde med inddragelse?

Mathias Hulgård Kristiansen

Mathias Hulgård Kristiansen

Konsulent, ph.d. i sociologi

Mobil 4231 3106