Jon Østergaard Eilenberg

Jon Østergaard Eilenberg

Chefkonsulent Mobil 2565 9430 jei@sus.dk  

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem viden, praksis og politik, især i forhold til inddragelse af stemmerne fra de grupper, det handler om. Jeg er altid nysgerrig på, hvordan man kan få inddragelse til at virke, både når det handler om konkrete løsninger og tiltag, men også når det handler om analyse og politik-udvikling.  

Meget af mit arbejde har været med børn og unge, særligt i forhold til uddannelse, køn, fattigdom og handicap.  

Baggrund

Jeg er cand.mag i historie og religionsvidenskab fra Københavns Universitet, har en master i International Journalism fra Brunel University og en ph.d. i sociologi fra University of London. Jeg har gennem en årrække arbejdet i non-profit-sektoren i både Danmark og Storbritannien, og har været i SUS siden 2024.  

Når jeg ikke er i SUS

sidder jeg i et S-tog til eller fra Solrød, hvor jeg bor tæt ved stranden med min kone og vores to tvillinge-piger. Her går hverdagen sin faste gang med madlavning, vasketøj og oprydning (i prioriteret rækkefølge). Når jeg har et sjældent øjeblik for mig selv, foregår det gerne i haven eller drivhuset, hvor jeg prøver at få ting til at vokse og gro.