Publikationer

  • Udgivelse

Anbefalinger til god kvalitet på botilbud

Indsatskataloget giver konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan man kan arbejde recovery-orienteret på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder og tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte borgers egne ønsker, håb og drømme.

Forfattere Socialstyrelsen i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Københavns Professionshøjskole

Udgivelsesår 2022

Antal sider 116

Indsatskatalog om recovery-orienteret praksis på botilbud i socialpsykiatrien

Udgivelsen Anbefalinger til god kvalitet på botilbud – indsatskatalog om god recovery-orienteret praksis på botilbud i socialpsykiatrien bygger på den aktuelt bedste viden fra praksis og forskning.

Indsatskataloget giver konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan man kan arbejde recovery-orienteret på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder og tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte borgers egne ønsker, håb og drømme.

Anbefalingerne henvender sig primært til ledere og medarbejdere på botilbud, men kan også anvendes strategisk i udvikling af botilbuddet og botilbudsområdet.

Anbefalingerne for god kvalitet på botilbud er:

  •     Se borgeren som ekspert i eget liv og tag udgangspunkt i borgerens egne perspektiver
  •     Arbejd med mål og opfølgning med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
  •     Samarbejd med borgeren om at skabe et trygt og hjemligt miljø på botilbuddet
  •     Respektér borgerens private hjem, og skab fleksible fællesområder
  •     Støt borgeren i at deltage i fælleskaber og aktiviteter, som giver borgeren større trivsel
  •     Hav fokus på borgerens sundhed
  •     Koordinér og skab sammenhæng i borgerens indsats sammen med borgeren

Under hvert tema præsenteres både eksempler fra praksis til inspiration og redskaber til selvevaluering, som borgere, medarbejdere og ledere kan bruge til at undersøge, i hvor høj grad der arbejdes med anbefalingerne.

Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Socialt Udviklingscenter SUS, VIVE og Københavns Professionshøjskole med vigtige input fra blandt andet en række brugerorganisationer, faglige organisationer og repræsentanter for botilbud.

Hent publikationen (handicaptilgængelig version)

Sammen med anbefalingerne er også udgivet en kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud