I Syddjurs og Randers har de afprøvet metoden Socialt Jobmatch for jobsøgende med mindst et års ledighed og enten reduceret arbejdsevne og/eller særlige støttebehov. Målet var at  undersøge, om Socialt Udviklingscenters SUS’ ide med at bruge karrieremesser for andre grupper end unge, fremadstormende akademikere kunne skaffe job til andre grupper. Initiativet var støttet af Poul Due Jensens Fond.

Efter afprøvning af to jobmesser foreligger resultaterne nu i en rapport, der også beskriver metoden, så andre kan tage ideen til sig.

Hvad siger de involverede?

Overordnet set har der været et stort engagement og stor optimisme at spore blandt alle de deltagende parter: Virksomhederne har stor lyst til at deltage, flere har deltaget i begge messer, mange har bemærket, at kandidaterne har overrasket dem med deres velforberedte præsentationer og research på virksomhederne.

Kandidaterne har været glade for at møde virksomhederne, der havde job med på messerne, og for at kunne tale med dem ansigt til ansigt i stedet for at forsøge at beskrive sig selv på skrift. Medarbejderne i kommunerne har oplevet, at messerne har haft en form for langtidseffekt, hvor kandidaterne efterfølgende har været målrettede, mere optimistiske og søgt flere job end vanligt.

Opskriften

Deltagerne på messerne blev inviteret af deres kontakt i jobcentret. De har herefter deltaget i forberedelsesforløb med andre deltagere, som de kunnet sparre og slå følge med til messen. Jobcentrene har haft gavn af at kunne blande borgere fra forskellige visitationsgrupper og kunne trække på eksempelvis videomateriale fra den første messe. Alle kandidaterne har således fået mulighed for hjælp til at lave et cv og har i videst muligt omfang fået en liste over deltagende virksomheder, så de har kunnet prioritere og forberede sig.

Virksomhederne skulle som udgangspunkt have aktuelle jobåbninger med på messerne. Det var dog kun få egentlige ansættelser, der blev gennemført på dagen. I stedet har der efterfølgende været egentlige jobsamtaler, og det har ofte taget adskillige uger, inden en evt. ansættelse er blevet endelig afklaret.

Messerne har ført til mange aftaler om praktikpladser hos virksomhederne – omkring 22 procent af deltagerne har i stedet for en egentlig ansættelse fået mulighed for at komme i praktik hos virksomhederne. Halvanden måned efter messerne viser en opgørelse, at de fortsat er i praktik. Det kræver et tæt opfølgningsarbejde at skabe meningsfuldhed i praktikkerne, så de, hvis de ikke fører til ansættelser, bidrager til kandidaternes øgede erfaringer og kompetencer og kan bruges målrettet i deres videre jobsøgning.

Værdien af sociale jobmatch

Omkostningerne ved at afholde jobmesserne har været relativt lave. Det vurderes, at en messe med cirka 200 ledige og 50-60 virksomheder kan afholdes for omkring 250.000 til 300.000 kr. Heraf nogle midler til medarbejdertimer plus selve afholdelsen af messen med lokaleleje, forplejning m.v. Beskæftigelsesministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere beregnet, at kommune og stat årligt sparer 200.000 kr. hver gang en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde. Altså vil en messe give ’overskud’, hvis blot to ledige kommer i arbejde.

I både Syddjurs og Randers Kommune har man oplevet værdien af messerne og planlægger mindst én messe af samme type i 2020, for der er også fortsat nogle udfordringer at arbejde videre med. Dette uddybes i rapporten ‘Socialt Jobmatch – uformelle jobmesser for langtidsledige’, der er udarbejdet af SUS.